Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer har et ankenævn, der fungerer som en ekstra sikkerhed for kunden. Som kunde kan man henvende sig til ankenævnet, hvis man er utilfreds med kvaliteten eller prisen på det udførte arbejde og ikke kan forlige sig med levarandøren.
Kunden har hverken pligt til at bruge nævnet eller til at følge nævnets afgørelser. Finder kunden at afgørelsen er forkert, kan han gå til domstolene og søge sin sag gennemført.
Medlemmet af BIB er derimod forpligtiget til at følge ankenævnets kendelse. Nævnet behandler enhver klage fra en kunde, der har fået udført indendørsbeplantning af et medlem af BIB. Nævnet kan ikke behandle klager om beplantningsarbejde, der indgår i byggeentrepriser, hvor AB92 er vedtaget.
For behandling af en klage opkræves et gebyr på kr. 500,- som tilbagebetales til kunden, hvis denne får hel eller delvis medhold.