Du skal have kendskab til de grundlæggende vækstkrav, som planter har. Ud fra dette kendskab skal du kunne regulere planternes vækstfaktorer, således at planternes vækst bliver optimal i forhold til planternes placering.
De forhold, der er nødvendige for at planten kan gro, kaldes plantens vækstfaktorer. Der er groft sagt otte af disse nemlig:
· Lys(-energi)
· Vand (H2O)
· Kuldioxid (CO2)
· Varme
· Næringsstoffer
· Luftfugtighed
· Ilt (O2)
· Dyrkningsmedie/vækstmedie
Nogle af de enkelte forhold varierer fra planteart til planteart og ikke mindst reagerer planten forskelligt i forhold til det miljø, den bliver budt.
De følgende afsnit uddyber de otte vækstfaktorer.
Lys er en forudsætning for alt liv her på jorden. Lyset giver den energi, som planterne har behov for til at producere kulhydrater (sukker). Det er en form for energi, som planter og alle andre former for liv kan udnytte. Processen kaldes fotosyntese. Det er lys, vand og kuldioxid, der bygges sammen påny og bliver til sukker og ilt. Fotosyntesen er nærmere omtalt i afsnit 6 om plantens livsfunktioner.
Grønsager skal producere så meget energi, at det bliver noget til overs til dyr og mennesker. For prydvækster er det nok, at lyset giver så meget energi, at planten kan bevare sin prydværdi. Efter salg er det nok, at lyset giver så meget energi, at planten kan bevare sin prydværdi, ikke nødvendigvis vokse.
Lysbehovet kommer an på hvor i verden planten kommer fra og om den er blevet tilpasset til en lille lysmængde. Det betyder også noget, i hvor lang tid planten er blevet hærdet i svagere lys.
Du kan få en rettesnor, hvis du slår op i bøger, som beskriver planterne. Bliv ikke overrasket, hvis du ser planter på steder, som ikke passer med det du læste om.
Lys kan angives i flere forskellige måleenheder. I vores sammenhæng bruges ofte enheden lux.
Emnet ’lys’ bliver uddybet i afsnit 10.
Det vigtige er, at lære at se på planten, hvornår den står for mørkt. Det findes flere tegn på hvad du skal se efter.
Hvis der er lyst, så vil skuddet strække sig mod lyset, mens skud i skygge stopper væksten. Ser man det ikke, bliver resultatet at planten udvikler sig ubalanceret. Dette skal modvirkes ved at dreje plantekummen en kvart omgang ved hver vanding.
Desværre er det ikke altid muligt. Tunge og store kummer kan være umulige at flytte rundt på, hvis man er alene. Det er bedst, hvis man tænker over dette før plantekummen placeres, f.eks. ved at der monteret hjul under kummen.
Naturligvis findes der så store planter, at det ikke er praktisk muligt at rotere dem. Så må man beskære de tynde skud på lyssiden, så lyset kommer ind. Det betyder at væksten bliver ”tyndere”, men det kan være den bedste løsning.
Hvis en plante får for lidt lys, reagerer den ved at skille sig af med et blad, som ikke giver energi til væksten. Disse blade tømmes for næring. Dermed skifter de farve, bliver gule med tiden og løsner sig fra grenen. De blade, som sidder mørkest og som er ældst, mærker det normalt først.
En kastanjevin (Tetrastigma) som vokser i den mørke del af rummet korrigerer sin fejltagelse ved at kaste skudspidsen.
Heldigvis kommer du til flere lokaler med forskellige vilkår for planterne. Det giver dig gode muligheder for at sammenligne samme sort under forskellige forhold. Hermed kan da studere, hvilke planter der har det godt, og hvilke som står for mørkt.
Øjnene er et uundværligt hjælpemiddel, når man vil lære sig planternes sprog. Opdag planternes fine ”kropssprog”, hvilket er: Små ændringer i farve, glans, vinkel på bladet, m.m. Efterfølgende, når den begynder at ”skrige” ved at kaste bladene, kan det være for sent at starte en redningsaktion.
Planter bruger ofte meget vand. Der er forskel alt efter hvilken slags plante det er, plantens størrelse og hvor den er placeret.
At give den rette mængde vand er næsten en umulighed - hvis det kan være til nogen trøst. Det skyldes, at du skal se ind i fremtiden og afgøre, hvad den ville blive udsat for indtil du ser den igen. Ved du hvor meget vand den fik sidste gang og kan du se, hvor meget, som er tilbage, kan du lave et mere eller mindre kvalificeret gæt på, hvad den får behov for. Giver du for lidt vand, kan der opstå skader fra vandmangel, evt. dør planten. Giver du den for meget, kan den blive kvalt. Kunsten er at kende planten og placeringen og vande så meget, at der er nok til næste vanding, men ikke så planten bliver overvandet. Dyrkningsmediet og kummens opbygning med vandreservoir har stor betydning for vandingsstrategien.
En del planter tåler overvanding bedre end andre. Det er i første række disse, som findes i sortimentet i dag. Det var anderledes dengang man kom oftere og så til planten. Her var det lettere at vande rigtigt og der kunne man også klare et større sortiment end i dag.
Snak med din serviceleder/supervisor og tjek om hun har en god måde at finde ud af, hvor meget vand planten skal have. Det kan tage mindst ét år at lære at vande.
De planter, som du almindeligvis møder, kommer fra troperne eller fra Middelhavsområdet. Planter fra troperne er vant til temperaturer omkring eller lige over 20 grader. Det betyder, at de passer til vore boliger. Til gengæld er de ømfindtlige over for lave temperaturer. Mange af dem dør, hvis de udsættes for 15 grader eller lavere. Det gør det mere vanskeligt, at transportere dem om vinteren. Placeringer nær vinduer eller døre, som åbnes mod den kolde luft, kan give alvorlige skader. Middelhavsplanter (eller planter, som kommer fra lignende steder) har ofte behov for en periode med lav temperatur. Ofte tåler de en let frost. De trives ikke i den varme vinterbolig, men i et orangeri, koldt væksthus eller på en altan. I indendørs branchen skal vi benytte os af kølige indgange eller store glaspartier.
Det er noget man må tage hensyn til ved valg af planter.
Vi skal senere se på, hvordan man hærder (akklimatiserer) en plante. Det er muligt, at få en plante til at klare sig ved vanskeligere forhold end dem, som de ellers kunne klare sig i.
Mange af planterne kræver en højere luftfugtighed, end de ca. 50 % relativ luftfugtighed vi har indendørs, endda lavere om vinteren.
Planterne kommer ofte fra dyrkning i 70% - 85% luftfugtighed, men er heldigvis i stand til at akklimatisere sig, dvs. vænne sig til bl.a. en mere tør luft. Nogle planter vil ofte eller altid få brune bladspidser pga. den tørre luft.
Ilt findes i luften. Ikke mindre end 21 % af luften omkring os er ilt. Alt levende har behov for ilt. Ilt er nødvendigt for omsætning af den mad, som vi spiser.
Processen kalder vi ånding. Under nedbrydningen bliver der udviklet kuldioxid, som vi udånder.
Iltmangel kan forekomme hos planter. Det kan være fordi, at vækstmediet er for kompakt eller fordi rødderne står for længe eller for dybt nede i vandet. Iltmangel medfører at rødderne dør, hvilket resulterer i, at planten ikke kan optage næring og vand. Det ser ud som om den mangler vand. Så er det almindeligt, at man giver den lidt mere vand og dermed bliver skaden endnu værre.
Tidligere læste du, at planterne har behov for den kuldioxid, som dyr og mennesker udleder. Dyr og mennesker har behov for den ilt, som planterne udleder. Der findes en klar sammenhæng mellem planter og dyr og mennesker.
Kuldioxid er en gas, som findes i luften rundt omkring os. Der er ikke meget af den kun 0,04 %. Mængden er øget gennem de sidste år.
Tøm en ølflaske (33cl) som er fyldt med ren CO2 i en kbm CO2-fri luft bliver koncentrationen af koldioxid 0,03% (300ppm). Næsten det samme som udenfor.
Foruden kulhydrater fra fotosyntesen skal planten have mineraler. De findes i vandet nær rødderne. Rødderne optager mineralerne.
Vandet strømmer sammen med mineralerne gennem rødderne, videre gennem stammen og op til blade, skud, skudspidser, blomster og frugt.
Overalt, hvor celler deler sig og vokser sig større, er der behov for mineraler som byggematerialer. Mineralerne er nødvendige i de mange kemiske fabrikker, som er i alle levende celler. Det får du mere at høre om senere.
Alt dette er sammensat af ca. 100 forskellige grundstoffer. Mange af disse findes i planterne, men det er kun 17, som er nødvendige for at planten klarer sig. Til gengæld, er det meget vigtigt, at de er til stede i de rigtige mængder. Hverken for meget eller for lidt.
Når vi dyrker planter i en beholder uden dræn, bliver det vanskeligt at give planten de mineraler, som den har behov for i den rette mængde.
Du får mere at vide om dette under afsnit 9 om plantenæring. Hvad du skal indrette dig på nu er, at lære hvordan en plante ser ud, når den kommer fra gartneren. Se på bladets farve og glans, på skudspidsens udseende, afstanden mellem bladene og meget mere, som du selv kan få øje på, hvis du bruger dine øjne.
Nedenfor er de 17 grundstoffer, som planten har brug for. I parentes er det kemiske symbol:
Dyrkningsmedie er fællesbetegnelsen for det medie, der skal fastholde rødderne. Det kan være bark, spagnum, leca m.m.I daglig tale kalder for jord, men da planter kan gro i meget andet end jord, er det mere korrekt at bruge betegnelsen dyrkningsmedie eller vækstmedie. De vigtigste krav der kan stilles til et dyrkningsmedie er, at det kan forankre planten og forsyne den optimalt med ilt, vand og næringsstoffer. Desuden skal det være fri for ukrudtsfrø og smittekim. Det kan dog være vanskeligt, at bruge et dyrkningsmedie, som opfylder alle ønsker. Det kan du læse mere om i afsnit 7.
Nu har vi nogle redskaber til at få planten til at trives og vi ska tilstræbe at opfylde nedenstående punkter, for at have succes med beplantningen.
1. ”Den rigtige plante på det rigtige sted”.
2. Tilstrækkeligt med lys.
3. Tilstrækkelig med vandkapacitet så beholderen kan rumme vand til de 3-4 uger, der går indtil den får vand næste gang. Herunder beskæring for at afstemme vandforbruget.
4. Planten må ikke udsættes for vandstress.
5. Tilførsel af gødning skal gøres rigtigt.
6. Sørg for, at ledningstallet ikke bliver for højt (Giver vandstress) og pH-værdien er i orden.
7. Plejeprogrammet skal følges nøje.
Står du ved en plante som ikke har det godt, bør du tjekke disse punkter og se om der evt. kunne være nogle punkter inden for de fysiogene sygdomme, der er årsagen.
Når planten ikke trives kan det både skyldes angreb af levende organismer kaldet biotiske faktorer (se afsnit 12 om plantesundhed) eller problemer med vækstfaktorerne/omgivelser kaldet abiotiske faktorer/ fysiogene sygdomme.
Det handler fx om:
• For meget eller for lidt lys
• Varme- eller kuldepåvirkning
• For lidt eller for meget vand
• Vind/træk
• Luftforurening f.eks fra ethylen
• Problemer med dyrkningsmediet, herunder iltmangel
• 'Trafik', når planten står et sted, hvor man kommer til at røre ved den
• for tør luft
• Transportskader
• forkert pH
• For lidt eller for meget gødning
Når man ser et skadet blad, er det nemt at begynde at lede efter et skadedyr. Men det er bedre at stille spørgsmålet: Er denne skade forårsaget af noget levende eller ej? Derved kommer man hurtigere på rette spor.
Ofte er det den tørre luft, ringere lysforhold og ændrede temperaturer, der er årsag til fx bladfald, når nye planter leveres hos kunden.
Ventilation og luftskifte giver en relativ tør luft (lav luftfugtighed). Mange planter kan tåle det, hvis de får tid til at vænne sig til det, før de bliver sat på deres endelige plads. Det kaldes akklimatisering eller hærdning. Ved at planterne flyttes fra væksthusets varme og fugtige luft til stadig mere tørre steder, vil planten lære at spare på vandet. Bladets hud (epidermis og kutikula) bliver tykkere. Planten lukker spalteåbningerne (stomata) hurtigere (se herom i afsnit 5).
Er den ikke hærdet, må du sørge for, at den ikke mangler vand i løbet af de første par måneder (pas dog på med overvanding). Tænk på, at roden kun befinder sig i en lille del af plantebeholderen og derfor skal der vandes omkring rodklumpen. At substratet er fugtig betyder kun lidt, hvis det ikke er der hvor der er rødder.
Det er straks vanskeligere at tilgodese lysbehovet, derfor vil man ofte se, at planten taber nogle blade de første uger efter etableringen. De nye blade, der bryder frem vil så være tilpasset de ringere lysforhold.