Liste over 20 anvendte planter, som du her får kendskab til:
| Botanisk navn | Dansk navn | Familie | Kaldenavn i branchen |
| Aglaonema commutatum | Sømandstrøst | Araceae | Aglaonema + sort |
| Beaucarnea recurvata | Flaskepalme | Dracaenaceae | Elefantfod |
| Chamaedorea elegans | Bjergpalme | Arecaceae | Chamaedorea |
| Chrysalidocarpus lutescens | Guldpalme | Arecaceae | Areca-palme |
| Cycas revoluta | Koglepalme | Cycadaceae | Sykas |
| Dracaena deremensis | Afrikansk dracæna | Dracaneaceae | Dracæna + sort |
| Epipremnum pinnatum | Guldranke | Araceae | 'Aureum' |
| Ficus benjamina | Birkefigen (stuebirk) | Moraceae | Ficus + sort |
| Hedera helix | Vedbend (efeu) | Araliaceae | Hedera + sort |
| Howea forsteriana | Kentia-palme | Arecaceae | Howeia |
| Monstera deliciosa | Fingerfilodendron | Araceae | Monstera |
| Phoenix roebelinii | Dværg-dadelpalme | Arecaceae | roebellinii |
| Philodendron scandens | Hjerte-filodendron | Araceae | scandens |
| Polyscias scuttellaria | Bregnearalie | Araliaceae | Polyscias 'Fabian' |
| Rhapis excelsa | Buskpalme | Arecaceae | Rhapis |
| Scindapsus pictus | Måneskin | Areaceae | pictus eller 'Silver' |
| Spathiphyllum wallisii | Fredslilje | Arecaceae | Spathiphyllum + sort |
| Sansevieria trifasciata | Bajonetplante | Dracaneaceae | Sanseveria + sort |
| Yucca elephantipes | Elefantfodsyucca | Agavaceae | Yucca |
| Zamioculcas zamifolia | Ingen | Araceae | Zamioculcas |
Sømandstrøst vokser som bundvegetation i de asiatiske regnskove.
Som undervegetation i den mørke jungle, kan planten klare sig med ganske lidt lys, hvilket gør den meget velegnet til indendørs brug. Den trives den bedst ved høj luftfugtighed, men heldigvis kan den også tåle vores tørre indendørsklima.
Aglaonema 'Maria' og 'Silver Queen'
BRUG: Det er nogle af de planter, som tåler skygge bedst. Lave sorter kan bruges ved underbeplantning både i en enkelt kumme eller et større anlæg. Højere sorter er også velegnede som solitærplanter. Men tænk på, at der skal anvendes forskellige sorter for at holde en vis variation i beplantningerne.
PLACERING: Anvendes ved skyggefuld placering. 350 lux er nok, 700 lux er bedre mens 2500 lux er alt for meget. Absolut minimumstemperatur er 15 grader C.
SKADER: En sund plante. Spindemider kan forekomme ved for lys placering. Uldlus kan forekomme, især i bladhjørnerne. Ved en for lys placering bliver bladene blege, selv om der ikke er skadedyrsangreb. Bliver planten udsat for lave temperaturer får bladene mørke pletter. Lidt efter lidt bliver bladene helt brune og falder af. De nye blade som kommer frem er friske.
PASNING: Planten har ikke det store behov for vand og som hos alle planter gælder det, at jo mørkere den placeres jo mindre vand har den behov for. Blomsterne er ubetydelige og er lette at fjerne.
Planterne mister med tiden de nederste blade og bliver grimme, ofte bryder nu skud frem af sig selv på den nøgne stamme samtidig med at der bryder skud frem fra bunden. Fjern hovedskuddet for at få en mere kompakt og busket vækst. Det tager tid før de nye skud bryder frem. Beskær derfor i den bedste årstid (sommer). Vent ikke til stænglerne er helt nøgne, men begynd foryngelsen i god tid. Klip ikke for mange stængler ned ad gangen.
ADVARSEL: Minimumstemperaturen er 15 grader C. Vær meget påpasselig ved transport, især ved vintertid, så planterne ikke udsættes for kulde.
Der er et væld af brugbare sorter og der kommer stadig nye til. Her er nævnt 3 meget brugte typer.
Mørkegrønne blade med lyse pletter. Et “knæk” mellem bladstilk og bladskive gør, at bladene fremstår mere horisontalt. Det er den smukkeste sort til underplantning.
Velkendt, næsten som de følgende varieteter. Den har et lidt smallere blad end ’Silver Queen’ og har mørke pletter på bladstilken.
lysgrøn til grå. Robust og meget anvendt.
En slægt fra de tørre områder i Mellemamerika, på dansk døbt flaskepalme, men mange kalder den elefantfod. Særligt kendetegn er den opsvulmede stængel nederst på planten. Den minder om en flaske og kan fungere som en sådan. I denne oplagrer planten vand til en fremtidig anvendelse.
Billedet viser en frøformeret type, som bruges til vindueskummer. Planten benævnes 'Nolina', som er navnet på det gartneri i Holland , der lancerede den frøformede udgave.
DYRKING: Helt op til for nogle årtier siden, opgravede man vilde eksemplarer i Mexico og disse blev eksporteret til Europa. Selvfølgelig mindskedes bestanden og planten blev placeret på Washingtonkonventionens liste over udryddelsestruede arter. Handlen med vilde planter ophørte alligevel ikke helt, men blev trods alt mindre. Samtidig startede man en vis dyrkning i gartnerier i Florida. Flaskepalmen vokser langsomt, så det tager tid inden at rigtig store eksemplarer kan komme derfra. I sit naturlige miljø bliver planten ca. 8 meter høj, handelseksemplarer holder sig normalt imellem 1 og 2 meter. Små ”bordmodeller” bliver formeret fra frø i europæiske væksthuse.
KVALITET: Udseendet på planten kan variere stærkt. De smukkeste eksemplarer er de, som er gravet op på deres naturlige voksested. De er nogle gange blevet skadet eller er væltet og er derefter vokset ud igen. Formen her bliver meget rustik. Planteskoledyrkede planter ser anderledes ud. Normalt består de af en større eller mindre rund klump med en opret voksende stamme. Nogle gange er stammen kappet ned og er vokset ud igen med to eller flere ”skud”.
BRUG: Takket være den karakteristiske form, er den en glimrende solitærplante. Står den indeklemt blandt andre planter mister man effekten. Derimod må man gerne placere dem i mindre grupper, hvis der er plads nok imellem de enkelte individer. Anvend helst eksemplarer, som varierer i både størrelse og form. I en fast beplantning kan man kombinere planten med et lavt bunddække (tørketolerant), eksempelvis Peperomia eller alternativt dække området omkring den med grus eller lignende. Planten gør sig bedst i en lav bred kumme.
PLACERING: Middel til lys placering. Minimum lysbehov er 1500 lux. Planten kan stort set klare enhver lysmængde. Men, hvis planten står varmt og relativt mørkt i vinterhalvåret fortsætter den med at vokse. Disse ”mørkeblade” tåler ikke stærk solindstråling (> 5000 lux) om sommeren. Så selv en ørkenplante kan i dette tilfælde trænge til skygge. Selv i ørkener kan det blive koldt og Beaucarnea trives bedst ved lave vintertemperaturer; helt ned til 5 grader C.
PASNING: Ved den rette placering er pasningen enkel fordi planten kan tåle at tørre helt ud. Dog får den så brune bladspidser som kræver trimning, så det er med at finde en balance. Nogle fortæller, at man kan banke på klumpen: Hvis den har en klar tone, så er den vandfyldt og skal ikke vandes. Hvis klumpen er tom, så er tonen dybere. Ved kold og mørk placering, skal man være tilbageholdendende med at vande. Gødning i små mængder i løbet af vækstperioden. Gamle brune blade er lette at tage bort eller klippe af inde ved stammen.
SKADER: Overvanding resulterer hurtigt i stængelråd. Planten kan godt klare at stå varmt og mørkt i løbet af vinteren, men bladene som dannes i denne periode bliver tyndere og bliver let angrebet af spindemider om sommeren. Uldlus kan gemme sig i hjørnet mellem skud og stamme, tjek ved hver service.
Med sine 130 arter er denne slægt den største i palmefamilien. Desuden har nærtstående sorter let ved at krydse sig med hinanden og er derfor ophav til hybrider, som er vanskelige at bestemme. Typisk for hele slægten er, at bladene ikke danner en krone, men vokser jævnt fordelt udover hele stænglen. De fleste arter finder man i Panama og Mexico, andre i de nordvestlige dele af Sydamerika. Ofte vokser de som undervegetation i de kølige fjeldskove. Navnet er sammensat af det græske chamai (dværg) og dory (spyd).
Stammer fra Guatemala og S. Mexico. Størrelsen kan variere alt efter oprindelsen. Importerede eksemplarer fra Florida tilhører en betydelig grovere klon end vores væksthusdyrkede planter. Det lille format har gjort den til en populær potteplante, som kan bruges som vindueskumme. Idag bruges den mest i sammenplantninger. Blomstrer med mimoselignende blomsterstande.
PLACERING: Som det fremgår af deres naturlige voksesteder foretrækker de en kølig, skygget placering. Trives alle ved 1000 lux.
PASNING: Jævn vanding. Brus planten over, hvis det er mulig. Grimme blade klippes af inde ved stammen, men lad den nederste del af bladskeden, som omslutter stænglen, sidde på indtil videre. Nogle uger senere er denne rest tørret ud og kan let rives væk, hvorved selve stænglen kommer til syne.
SKADER: Spindemider og trips kommer ved en tør placering. Bleggrøn farve ved forkert pH eller hvis planten får for meget lys.
Den er en flerstammet palme med fjerformede blade. Bladstilken er gullig, lutescens er latin for ”gulnende”. Chrysalidocarpus er græsk og betyder ”med gyldne frugter”. Planten sælges ofte under det fejlagtige navn arecapalme (Se under Areca).
DYRKING: Hurtigt voksende og derfor betydelig billigere sammenlignet med andre palmer. Mindre størrelser dyrkes fra frø i væksthus. Større eksemplarer dyrkes i store mængder i tropiske gartnerier. De bruges ofte som ”fyld”, når man sender containere med større træer til Europa. Efter ankomsten pudses planterne, hvorefter de hurtigt sælges videre til grossister. Prisen på disse ikke-akklimatiserede planter er meget lav, men kvaliteten desværre også tilsvarende.
JORD: Næringsrig jord, pH omkring 6. Palmen trives vældig godt i hydrokultur.
PLACERING: Lys placering uden direkte sol (2500 - 5000 lux). Høj luftfugtighed er en forudsætning for at lykkes. Må ikke anbringes ved lavere temperaturer end stuetemperatur.
PASNING: Jævn vanding. Palmen er hurtigt voksende, så regelmæssig gødskning er nødvendig i hele tilvækstperioden.
SKADER: Udsat for spindemider ved placering i sol og ved for lav luftfugtighed. Ved for høj pH bliver bladene blege.
Foruden alle nåletræer er det mange andre plantegrupper som tilhører de nøgenfrøede planter, selv om deres indbyrdes slægtsskab er meget usikkert. Blandt disse er familien koglepalmer eller Cycadaceae. Ved første blik kunne man faktisk tro, at det virkelig handler om palmer, men systematisk set, står de altså nærmere nåletræerne end palmerne. Fra stammen kan man udvinde en stivelse, som før var i handlen under navnet sagomel. Træet vokser meget langsomt og planten har derfor aldrig fået nogen større betydning som nytteplante.
Cycas revoluta sagopalme / koglepalme
BRUG: Både som vindueskumme og gulvkumme i større udgave. Den vokser meget langsomt, så der er ingen fare for, at den bliver for stor i forhold til den oprindelige placering. De stive blade er meget dekorative og beholder deres mørkegrønne farve selv i tør tilstand. I landene rundt om Middelhavet anvendes de i forbindelse med blomsterbinderi til kranse og begravelsesdekorationer.
PLACERING: Lyse, svale rum. Vintertemperaturen skal helst være omkring 15 grader, selv om den overlever ved både en varmere eller koldere placering. Belysning på 2500 - 5000 lux.
PASNING: Lad planten tørre ud imellem hver vanding. Vær tilbageholdende med gødning.
SKADER: Uldlus. Hvis planten står for mørkt bliver de nye blade tynde og splejsede.
OBS: Det kan se ud som om planten ikke vokser overhovedet. Men den oplagrer næring i stammen. Og når tiden er moden kommer den med en hel roset af nye blade på én gang. Det ser meget spændende ud, når disse blade ruller sig ud på samme måde som bregneblade. Rør dem ikke! De unge blade er meget skrøbelige og skaderne kan først ses efterfølgende!
DYRKING: Ugrenede eksemplarer dyrkes i hollandske drivhuse til en højde på 80 cm. 3 til 5 plantes sammen til sammenplantninger. Formeringsmateriale med rødder og større planter (med rod og skud) kommer fra mellemamerikanske planteskoler. Større eller mindre grene på moderplanten ringbarkes. Rundt om snittet lægges et fugtgivende substrat (tørv eller savsmuld), der holdes på plads med en indpakning af aluminiumsfolie. Efter et par måneder, har skuddet udviklet nye rødder og kan klippes af. Disse skud kan være alt lige fra ugrenede topskud til mange-grenede og lange grene. De bliver transporteret med luftfragt til Europa. Skuddene bliver plantet sammen til sammenplantninger i forskellige størrelser. Antallet af planter pr potte skal ikke være for lille, hvis man skal have fyldige eksemplarer.
KVALITET: Planterne skal være i god vækst og have dannet mindst 10 nye blade efter sammenplantningen. Det kan ske, at gartnerne har for travlt med at levere. Potterne skal være helt gennemgroede. Rodklumpen må ikke falde fra hinanden, når man tager planten ud af potten.
BRUG: Sammenplantninger af disse sorter i højder fra 1 til 2 meter, er en af de mest velegnede planter i det offentlige miljø. Lyskravet er ikke højt og planterne er lette at belyse ovenfra med et armatur. Planterne bliver ikke for brede og kan let holdes nede i den ønskede højde ved almindelig topbeskæring.
PLACERING: Alle lokaler med stuetemperatur. Minimumstemperaturen er 15 grader. Planterne trives egentlig bedst ved højere luftfugtighed (60 % relativ fugtighed), men klarer sig også i vores tørre indeklima. Minimum belysningsstyrke er 750 lux og maximum er 5000 lux. Undgå direkte sol.
PASNING: Vær meget tilbageholdende med vand, især hvis planten står mørkt placeret. Dracaena med brogede blade vokser langsomt og her er næringsbehovet ikke stort. Beskæring: Topskuddene skal beskæres før de blir for slappe og før de har mistet de nederste blade. Det tager tid før planten skyder og nye skud vokser ud. Ofte får vi kun ét nyt skud, men vi vil helst have, at planten forgrener sig godt. Al beskæring skal derfor udføres, når planten har det som bedst og er i størst mulig vækst. I praksis betyder dette, at vi skal beskære fra forår til midt om sommeren.
SKADER: Spindemider er almindelige. Hvis vi ved, at luften indenfor er tør, bør vi sprøjte forebyggende med sæbe ved hver pasning. Tørre bladspidser siges at komme, hvis der er for tør luft. Brune bladkanter kan komme efter overvanding, først og fremmest ved en mørk placering, men også på grund af ”kolde fødder”, hvilket er resultatet af, at man har vandet med for koldt vand. Udefinerbare bladskader kan også forekomme ved overgødskning. Mål ledningstallet i voksemediet, hvis du har mistanke om, at dette er tilfældet.
SORTER:
‘Green Stripe’: Brede, lysegrønne bånd på bladkanten.
’Juwel’ og 'Compact Juwel': Meget holdbar sort; grå blade med tynde hvide linjer. Kompakt vækst.
‘Lemon Lime’: Broget med den kraftigste gule farve.
‘Warneckii’: Gråt blad med hvide striber i midten.
‘White Stripe’: Gråt blad med hvide bånd langs kanten.
‘Yellow Stripe’Gulgrønne striber langs bladsiderne.
Navnet refererer til et stort antal planter, som før blev betragtet som selvstændige arter. Størrelsen og bladformen varierer stærkt, mens opbygningen af selve blomsterne er ens. Derfor skal alle betragtes som en og samme art. De stammer fra regnskoven og i bushen i et bælte fra Vestafrika til Etiopien. Der findes oplysninger om, at de allerede i 1768 blev dyrket i Chelseas botaniske have. Af hensyn til overskueligheden, kan man inddele dem i nogle grupper:
Til denne gruppe medregnes den forrige Dracaena compacta og alle dens kulturvarianter med forskellige former for brogede blade. Det har vist sig, at det bare handler om dværgformer af Dracaena fragrans.
BRUG: Små planter, der gør sig godt som potteplante under mørke forhold. Større eksemplarer i størrelser mellem 50 og 75 cm kan bruges som potteplanter i stedet for den alt for anvendte fredslilje og sømandstrøst. Blandede størrelser kan plantes i sammen til en tæt busk i varme rum. En sammenplanting af helt grønne planter, med et lille indslag af en sort med brogede blade, kombineret med en undervegetation af grønne og hvidbrogede vedbend giver en enestående effekt.
PASNING: Se de øvrige dracaenaer.
SKADER: Vækstpunktet kan rådne bort, hvis det står vand i den tragt, som de øverste blade danner. Ellers samme skader som hos de andre dracaenaer.
DYRKING: Hver stamme skal have mindst 2 fuldt udviklede skud. En sammenplantning skal bestå af stammer, som ikke adskiller sig mere end 30 cm i højden. For eksempel 90/60/30. Hvert skud skal have mindst 20 cm med fuldt udviklede blade, således at kronerne på de forskellige stammer går ned over hinanden og giver planten et fyldigt totalindtryk. Hvis gartneren har dyrket planten i fugtig jord, er rodsystemet ret dårligt udviklet. Dyrkes planten mere tørt, skal planten anstrenge sig mere for at få tilstrækkelig fugtighed og danner derfor et kraftigere rodsystem. Vi mangler planter med stabile rodklumper, som ikke falder fra hinanden ved omplantning. Mere ekslusive er moderplanterne med en tyk base og et antal flergrenede stammer. Hver plante ser forskellig ud og skal helst håndplukkes hos dyrkeren.
ANVENDELSE: Planterne er udmærkede solitærplanter, men kan også indgå i etablerede beplantninger.
PLACERING: Planterne behøver ikke ret meget lys og overlever fint ved 750 lux til 2500 lux. Ved høje lysintensiteter øges behovet for høj luftfugtighed. Ved meget mørk placering kan brogede planter med bånd blive helt grønne. Planten forsøger at udnytte det sparsomme lys mere effektivt ved at øge mængden af klorofyl i bladene.
PASNING: Vand sparsomt i den mørke årstid. Vand mere ved lyse forhold for at minimere angreb af spindemider. Hvis planten står køligere end 15 grader i mindst nogle uger, så kommer den til at blomstre efterfølgende. Blomsterne er ikke så imponerende, men duften er vidunderlig. Beskær skuddene i tide.TIPS: Brug evt. de afskårne toppe! Man kan stikke dem i jorden; de får let rødder og er en billig underplanting.
SKADER: Duftdracaena er følsom over for visse typer af bladglansmidler. Olierne i midlerne opløser kutikulas beskyttende vokslag. Og det har vist sig, at planten let får brandskader, hvis den står under belysning med halogenlamper. Hvordan det går til, er ikke udforsket, men sandsynligvis indeholder disse lamper stråling i bølgelængder som netop under disse forhold bliver skadelig for planten. Frem for alt ser det ud til, at kulturvarianterne ‘Americana’ og ‘Massengeana’ er følsomme. ‘Massengeana’ er også ekstremt følsom for fluorforgiftning. Symptomerne optræder ofte nogle uger efter leverancen: Mørkegrønne, centimeterstore ringe er det første tegn på forgiftningen. Nogle uger senere optræder først gule, derefter brune nekrotiske partier på bladkanten. Værst af alt er alligevel Massengeanaens følsomhed over for kulde. Hver grad under 15 grader er en grad for meget. Den er så følsom, at den kan få kuldeskade på den korte tid det tager at flytte planten fra bilen og til kundens entré. Egentlig burde der være leveranceforbud på planten fra oktober til og med april!
Ellers er en mest kendte skade på planten er stængelråd. Egentlig er der tale om et sekundært angreb af diverse svampe og bakterier på alt for svage stammer. Er stammerne blevet høstet på den forkerte årstid, har de ligget for længe eller blevet udsat for anden skadelig behandling, bliver sygdomsfrekvensen betydelig højere i de efterfølgende dyrkningsstadier.
Spindemider angriber ved en lys placering og tør luft.
OBS: Hvis du opdager små huller ( 2 mm) med træstøv på enten på stammen eller under barken, så er det en lille sommerfugl Opogona sachari, som vi på dansk kalder ”bananmøl”. Tiltag: Destruer umiddelbart alle Dracaena og Yucca i hele lokalet for at hindre videre spredning. Placér lokkelamper med ultraviolet lys (myggelamper) for at fange eventuelle voksne dyr. Chancen for at skadegøreren er til stede er heldigvis lille, men enkelte angreb er iagttaget. Det er vigtigt at reagere hurtigt, så den ikke får fodfæste.
Guldranke er en lian fra Salomonøerne, som ligger øst for Ny Guinea. Det er uklart, hvordan planten blev fundet, men sandsynligvis kom den til Europa via den botaniske have Buitenzorg på Java i datidens Nederlandske Indonesien. Desværre havde planten endnu ikke blomstret og ved navngivningen, måtte man tænke sig til blomstens opbygning. Man troede fra begyndelsen, at planten tilhørte samme slægt som Scindapsus pictus. Da man endelig fik frembragt et blomstrende eksemplar indså man, at det oprindelige slægtsnavn Scindapsus var en fejl. Men det blev ikke så meget bedre for man kunne ikke bestemme sig for hvilken slægt den skulle tilhøre. Birdsey anså i 1962 planten for at være en Rhapidophora, men i 1964 sagde Bunting, at der var tale om en Epipremnum. I amerikansk litteratur finder man desuden navnet Pothos.
BRUG: Som opretvoksende på net eller mosstok, som ampel, i plantevæg eller til underplanting.
PLACERING: Temperaturen må ikke komme under 15 grader . Planten trives i både lys og mørke. Fra 750 lux og opefter. Jo mørkere planten står, desto grønnere bliver bladene. Undgå stærk sol.
PASNING: Det er meget vigtigt, at planten aldrig nogensinde må vandes med koldt vand. Hvis dette sker, vil rødderne omgående dø. Lad jorden tørre ud mellem hver vanding. For at beholde en kompakt vækst må de lange skud klippes af i stedet for at binde dem sammen til et bundt. De afklippede topskud kan stikkes i jorden og får let rødder.
SKADER: Den mest almindelige skade er rodråd forårsaget af overvanding eller for kold jord.
Planten er ikke så udsat for skadedyr. Uldus kan dog forekomme.
Når planten har fået en vis alder, ændrer bladene sig. De bliver større (ca 30 cm), er dybt indskårne og bladformen minder mere om Monstera. Det er én af ulemperne ved planten, hvis den er tænkt med en anvendelse i den småbladede form.
Slægten har fået sit navn etter det latinske ord for figen. Med sine over tusinde arter, er det en af de største planteslægter overhovedet. De fleste arter har deres oprindelse i Afrika og Asien, men der findes også repræsentanter for slægten i Australien og Amerika. Ens for alle arter er den hvide mælkesaft og frugterne.
Arten findes i tropiske regnskove i Indien over Sydøstasien og Indonesien helt til Nordaustralien. En plante, som forekommer over et så stort område, har ofte forskellige underarter i forskellige dele af udbredelsesområdet og det er også tilfældet med stuebirken. På den stuebirk, som tidligere var almindelig dyrket, er bladene matte med lysegrønne farve. Denne oprindelige art bliver nu næsten ikke dyrket, men er blevet erstattet af varianter med større prydværdi.
DYRKING: Standardstørrelser dyrkes i partier i væksthus i Danmark og Holland. Det er primært tyndere og tykkere sammenplantninger, som dyrkes i væksthus. Kvaliteten varierer fra avler til avler. Enkelte gartnerier dyrker deres planter til større pyramider og/eller stammetræer. De er almindeligvis af god kvalitet, men pladsen i væksthuset koster mange penge, så træerne plejer at blive meget smallere end eksemplarer, som er dyrket udenfor. Halvfærdige produkter som f.eks. flettede stammer, tykkere stammer med mindre kroner, osv. importeres fra Portugal og Florida. De må dyrkes videre i væksthus før de bliver til salgsbare produkter. Større træer bliver importeret fra Florida og Malaysia til grossister i Belgien og Holland. De skal akklimatiseres inden de kan plantes indenfor. Alle de tykke ”udeblade” skal være faldet af og nye tynde, som er tilpasset lavere lysningsniveauet, skal være dannet. Denne akklimatisering tager mellem 3 og 6 måneder alt afhængig af årstiden og koster mange penge. Selv om planterne er dyre, kan de være deres pris værd.
PLACERING: Det vigtigste er, at planterne får en alsidig belysning på mindst 1500 lux. Kommer lyset kun ovenfra, vil de øverste grene skygge og der bliver lysmangel i den nederste del af planten. Kommer lyset fra én side, så vokser den hen mod lyset og får en skæv form. Maksimum belysningsstyrke ligger omkring 5000 lux. Undgå direkte sol. De tynde blade angribes let af spindemider.
ADVARSEL: Alle figenarter indeholder et allergifremkaldende stof. I det tørre indeklima vandrer stoffet ud af stuebirken og binder sig til støvet, som findes på planten. Når man arbejder med planter hvirvles støvet op. Ved indånding kan det forårsage alvorlige lidelser. Hold planten ren ved overbrusning; ikke med en støvekost, som bare hvirvler støvet op. Ved beskæring: Overbrus planten først for at binde støvet. Brug helst Støvmaske, men tjek arbejdsmiljøreglerne først, da der er grænser for i hvor lang tid denne må bæres.
De fleste kan vældig godt lide denne plante. Ingen kan lide navnet på den, da det er alt for svært at udtale. Men vi bør følge gældende taksonomiske love. Baggrunden er følgende: Af denne art finnes både en juvinell form og en adult form. Ungdomsformen blev først beskrevet under navnet Urostigma peracutum. I 1980´erne blev den dyrket under navnet Ficus longifolia. Planten havde aldrig blomstret og for at man med sikkerhed kunne navngive planten, var et studie af blomsten ubetinget. I slutningen af 80´erne blev der gennemført en stor undersøgelse af slægten Ficus ved Utrecht Universitetet i Nederland. Man konstaterede, at planten var en stabil ungdomsform af en anden art, nemlig F. binnendijkii. Derfor, er det dette navn som anvendes (selvom det kun er hollændere, som kan udtale navnet). Desværre siger det rette navn ikke noget om selve sorten. Artstilføjelsen longifolia var derimod beskrivende (det betyder langbladet). Men ingen kan hindre os i at kalde planten for ”langbladet stuebirk” på dansk.
PASNING: Planten giver ikke de store bekymringer.
Beskæring: Grenene er tynde og svage. For at få den pæneste vækst, skal de beskæres på et opadgående skud. Udfør beskæringen i tide. Gamle grene, som har mistet sine blade, vokser ikke ud igen.
SKADER: De klæbrige blade er ganske modstandskraftige overfor spindemider og trips.
Planten har smallere blade end de følgende sorter. Bladene er stærke og stive ved hovednerven. Unge blade er grønnere. Importeres fra Malaysia som prisbillige mindre træer.
Planten har dobbelt så brede blade som de følgende sorter. De unge blade er glinsende med stærk bronze farve. De store eksemplarer har en høj prydværdi.
Bladskiven er 18 - 26 cm lang og 3,0 - 4,5 bred; noget bredere ved nerven. Unge blade er glinsende med en lettere bronze farve. Ældre blade er grønne og matte.
Planten kaldes gummiplante, fordi, det i begyndelsen var mælkesaften fra dette træ, hvorfra man udvandt kautsjuk, som er råvaren til gummi.
DYRKING: Der var en gang, hvor planten blev formeret med stiklinger eller aflæggere. På den tid var det muligt, at få fat i flere meter høje og brede moderplanter fra Florida. I dag skal man være glad, hvis man finder et eksemplar på 2 - 3 meter. Mindre planter i en almindelig pottestørrelse dyrkes nu fra meristemer. Disse planter forgrener sig lettere end de stiklingsformerede. Ofte har de et mindre antal skud med små blade ved stængelbasis.
BRUG: Store eksemplarer anvendes som solitærplanter. Småplanter kan sammenplantes til billige sammenplantninger, som klarer de fleste indendørs forhold.
PLACERING: Planten skal helst have en alsidig belysning, 1500 lux rækker godt. Temperaturen kan gå ned til 10 grader .
PASNING: Gummiplanten er meget holdbar, men overfølsom for kolde rødder. Vær meget tilbageholdende med vand, især hvis planten er placeret mørkt eller koldt.
SKADER: Man kan få problemer med trips, som sidder på undersiden af bladene og suger saft fra cellerne. Oversiden af bladene får en sølvglinsende overflade. Når man ser det, er det egentlig alt for sent. Man skal kontrollere undersiden af bladene nøje ved hver eneste service og bekæmpe så snart man opdager et begyndende angreb. Det er ikke sikkert, at du behøver at sprøjte. På mindre eksemplar er det lettere at vaske bladenes underside i hånden med en sæbeopløsning. Små røde pletter på bladenes underside kommer ofte af vandstres. I tørt og varmt klima fordamper planten mere vand end rødderne kan optage.
SORTER:
‘Abidjan’ med rødbrune blad (I G. B. under navnet ‘Black Prince’)
‘Belgaplant’ trefarvede blad, mørkegrøn, grågrøn og hvid
'Melany' en små-bladet type
‘Decora’, den mest almindelige grønne kulturvariant
‘Doescheri’ brogede blade, men med betydelig smallere blade end ‘Belgaplant’
‘Sofia’
Forekommer vildt i Congos regnskove. Her har vi endelig en art som er let at genkende og har fået lov til at beholde sit oprindelige navn. Anvendelse og pasning er som for Ficus elastica: Mindre eksemplarer bruges som enkeltstammede planter eller som sammenplantninger i standardkrukker. Store træer bliver imponerende solitærplanter.
Hedera er den eneste plante fra Nordeuropæiske løvskove, som har fundet vej til vores boliger. Klimaet udendørs og indenfor er ellers så forskeligt, at vores indendørs planter normalt ikke kan klare sig derude.
Bladene er femdelte. Det findes imidlertid nogle moderne kulturvarianter med hele blade. Men selv på disse, kan man ofte udskille 5 håndformede hovednerver. Gamle eksemplarer får en anden voksemåde. De klatrer ikke længere, men grenene begynder at vokse lige ud fra stammen. Også bladformen forandrer sig. I stedet for de almindelige femfligede blade dannes hele, brede lancetformede blade. Det er disse grene som blomstrer. Planten har nu dannet sin voksne form.
BRUG: Som bunddække i faste beplantninger. Nogle gange bliver den brugt som undervegetation i et plantekumme, men den plejer ikke at blive så gammel der. Enten udtørrer den eller også bliver den angrebet af spindemider.
PLACERING: En plante, som stammer fra Vesteuropæiske løvskove, skal have en kølig placering og høj luftfugtighed. Undgå direkte sol. Temperaturen kan gå ned til et par grader over nul.
PASNING: Hold planten jævnt fugtig. Det er ikke let da rodsystemet er ganske overfladisk. Overbrus planten ved hver pasning, især på undersiden af bladene, der hvor skadedyrene oftest gemmer sig. Klip de lange grene tilbage - helt ned til barken. En god metode at holde planten i gang på, er at ”topdresse”. Så ofte som muligt lægger man en eller et par centimeter ny jord oven på de krybende skud. Brug ikke for meget hver gang. Ryst eller kost bladene således, at jorden kommer ned og dækker skuddene. Vand efterfølgende. Rødderne skyder i den nye jord og planten holder sig ung og frisk.
SKADER: Så snart luften bliver for tør vil der komme spindemider. Toppe, der er forkrøblede tyder på angreb av topskudsmider.
SORTER: Et stort antal sorter er i dyrkning. Til hverdag skelner vi egentlig bare imellem vedbend med grønne og med brogede blade.
Hedera i voksen form
En slægt med kun to arter, som både vokser på Lord Howe Island, nordvest for New Zealand. Den blev opdaget i 1870 og blev dengang beskrevet under navnet Kentia, efter hovedstaden på øen. I 1877 blev navnet forandret til Howea, men det fejlagtige navn lever fortsat i vore dage. Unge planter vokser op i den dybe skygge af andre træer. Tolerance over for mørke bevirker, at de er meget anvendelige som planter til indendørs brug.
DYRKING: Frø indsamles fra vilde bestande og eksporteres til Europa, hvor de vokser i specielle kompostsenge. Spiringen er langsom og det kan tage over et år før man har en plante. Det er altså ikke så overraskende at palmen er dyr. Når planterne bliver større sættes de sammen til større sammenplantninger. Efter hver omplantning vokser rødderne ud igen og danner en ny, stabil rodklump.
KVALITET: Hvis sammenplantningen ikke har et ordentlig udviklet rodsystem, falder klumpen fra hinanden ved omplantning. Og der er stor risiko for, at de sarte rødder bliver skadet. Planten dør måske ikke, men den kommer til at få det svært.
ADVARSEL: I den senere tid er et større antal eksemplarer blevet importeret direkte fra Italien. De er dyrket udendørs og er tilpasset til store lysmængder. Inden de har dannet nye blade, som er tilpasset lavere lysmængder, skal planterne stå mindst 2 år i væksthus og de bliver sikkert lige så dyre som de hollandske eller belgiske planter. Vær opmærksom på dette, hvis du bliver tilbudt at købe store kentiapalmer meget billigt!
BRUG: Som mørketolerant gulvplante i 125 - 250 cm´s højde. Løvet vokser helt horisontalt. Derfor er det let at belyse planten med en lampe, som placeres lige over denne. Regn ikke med, at planter i kummer bliver højere end de er, når de bliver leveret. Store eksemplar egner sig fint som solitærplanter.
PLACERING: Kan tåle lave lysmængder. Undgå direkte sol. Brug en fugtig men luftig jord. pH skal holde sig omkring 6. Minimumstemperatur 12 grader . Bedste resultat opnås i større veldrænede beplantninger. Bland ekstra tørv i jorden og vand med vandoverskud således, at overskydende gødning vaskes ud.
PASNING: Rødderne er meget skrøbelige over for alle former for skader. Vær meget omhyggelig og forsigtig ved plantning. Pas på, at palmen kommer til at stå lige så dybt i krukken, som den har før har stået. Det vil sige at stængelbasis skal være dækket med et par cm jord. Påfyldning af ny jord skal ske i tide således, at planten aldrig ”hænger i luften” med synlige rødder. Jævn vanding og jorden må hverken tørre ud eller blive for blød. Howea vokser langsomt og har ikke behov for meget gødning. I de fleste tilfælde er det nok med den næring, som frigøres når vækstsubstratet nedbrydes.
SKADER: Lysegrøn - gulgrøn bladfarve, som skyldes mange forskellige faktorer. Som oftest skyldes det en for lys placering eller for høj pH-værdi i vækstsubstratet. Små, gule eller brune prikker kommer sandsynligvis af kalkoverskud. Angreb af trips er almindelig. Heldigvis kan de klæbrige blade let vaskes i hånden med en sæbeopløsning. Som de fleste andre palmer er kentiapalmen følsom for bladglansmidler. Uafhængig af alle ovenstående årsager, så dør de fleste planter af overvanding, som forårsager råd i rødderne.
Velkendte lianer fra Guatemalas regnskove.
Som ung har den relativt små blade og lange internodier - den vokser som en rigtig lian. Når planten bliver ældre forandrer den udseende: bladene bliver meget større og internodierne kortere. Det juvenile(=ungdoms) stadie dyrkes almindeligvis på en stok af mos.En anden forskel mellem yngre og ældre planter er hullerne i bladene. Jo ældre et eksemplar bliver, desto større huller og desto mere indskårne er bladene. Forklaringen er, at fligede blade ikke så let bliver skadede af stærk vind. Dog kan for lav lymængde medføre at bladene ikke bliver fligede.
Ældre eksemplarer kan blomstre og til og med sætte frugt indendørs. Frugten har en god, bananlignende smag. Men spis forsigtigt! Bærerne indeholder krystaller af oxalsyre, som kan brænde på læberne. Mange lianer har luftrødder, som når de når ned til jorden, hjælper med at forsyne planten med næring og vand. Luftrødder udvikles ofte kun i et varmt og fugtigt klima. Er luften for tør, så bliver rødderne bare små forkrøblede stumper (som f.eks. hos Philodendron som har luftrødder i væksthus men ikke i et almindeligt indeklima). Monstera derimod udvikler også sine rødder i det tørre indeklima og ind imellem kan det blive et problem. Nogle synes, at de er smukke og vil beholde dem. I givet fald bør de bindes så tæt til mosstokken som muligt, således at de ikke spreder sig i alle retninger. Er rødderne lange nok, kan de sættes i jorden. Det er også muligt, at klippe dem bort; men regn med, at der kommer en tue af nye rødder.
BRUG: Ungdomsformen er en relativ billig indretningsplante. Levetiden er i og for sig ubegrænset, men det er vanskeligt at beholde prydværdien på længere sigt. Den voksne form kan skabe ”junglefølelse”.
PLACERING: Middel lyskrav. Vintertemperaturen kan gå ned til 12 grader. Jorden skal være luftig og muldrig.
PASNING: Jorden skal have mulighed for at udtørre mellem hver vanding.
Vil man forynge planten, kan man klippe skuddets øverste del af og grave dem ned i jorden sammen med luftrødderne. Skuddene får let rødder. Efter yderligere en tid kan de overtage de gamle planters funktion. Efter nogle år har de sikkert mistet de nederste blade og er blevet nøgne forneden. Man kan klippe dem helt ned.
En stor familie fra Central-og Sydamerikas regnskove. Navnet kommer fra græsk philein (= kærlighed) og Dendron (= træ). Med andre ord: træelskeren. Mange sorter er nemlig lianer, som klatrer på træerne. Det typiske for slægten er, at disse stokke ikke har nogen "sekundær tykkelsesvækst". Stilkene bevarer altså samme tykkelse som de har fra begyndelsen. Hos andre klatreplanter såsom Bougainvillea eller Tetrastigma bliver skuddene til sidst lige så tykke som træstammer og den store plante får vand og næringsstoffer igennem dem.
Men sådan er det ikke hos Philodendron. Den laver luftrødder, som kan hjælpe med optagelse af næringsstoffer, når disse når ned til jorden. Toppen vokser og spreder sig, mens den får vand og næringsstoffer gennem de nydannede luftrødder. De ældste dele af planten dør lidt efter lidt mens lianerne fortsætter deres vej gennem junglen.
Luftrødder kan kun udvikle sig i et varmt og fugtigt miljø. Er luften for tør, så forbliver rødderne små forkrøblede stubbe. Philodendron danner luftrødder i væksthuset, men ikke i et tørt indeklima. Den vokser godt i starten, men herefter skal planten forsynes sig med næring via de tynde skud, der kommer ud af jorden. Efter et par år klarer skuddet sig ikke længere. De nye blade får en dårligere næringsforsyning og bliver mindre og mindre. Til slut giver planten op. Dette forklarer, hvorfor klatrende Philodendron har sådan en kort levetid indendørs.
BRUG: Klatreplanter på net eller mosstok eller bundækkeplanter. Er velegnet til grønne vægge, men beskær hyppigt, så den ikke forgror sig.
PLACERING: Jungleplanter har brug for meget varme og høj luftfugtighed (mindst 50 %), men ikke for meget lys: 1000 - 2500 lux. Planterne kan overleve ved 1000 lux eller mindre, men skal gerne have mindst 2500 lux for at klare sig godt.
PASNING: Undgå træk! Sørg for, at lyset kommer fra samme side som man ser planten fra. Bladene vender sig mod lyset (fototropisme).
SKADER: Kuldeskader i form af brune bladkanter eller pletter opstår så snart temperaturen kommer ned under 15 grader. Vær opmærksom på, at det let kan ske under transporten. Også kulde ved store vinduer kan være årsag til kuldeskader i et ellers godt opvarmet lokale.
Svampe og bakterieangreb ses ofte. Bakterieangreb findes ofte på kuldeskadede planter. Svampeangreb ses mest som døde pletter med koncentriske ringe. Med hjælp af en lup kan man se svampens frugtlegemer i ringene. Den centrale del af pletterne kan være indtørret. Overvanding eller vanding med koldt vand giver de samme symptomer.
Slægten omfatter i alt 17 - 18 arter, som forekommer i forskellige klimazoner. En af arterne forekommer på Kreta og er en af de to vilde palmer i Europa. Det findes nogle let identificerbare sorter, som er i dyrkning. Men ved siden af disse er der et antal sorter med fejlagtige navne. Desuden kan forskellige sorter spontant krydse sig med hinanden. Slutresultatet bliver en dejlig mangfoldighed, når det gælder de mindre sorter som alle sælges under navnet P. roebelenii. Vi kan af og til konstatere meget store forskelle mellem forskellige partier af finbladet daddelpalme. Sommetider skyldes de varierende udseender de forskellige afstamninger, men personlig har jeg mistanke om, at det ofte handler om forskellige sorter og/eller krydsninger.
Phoenix roebelenii er oprindelig fra Mekongelvens strande i Sydøstasien. Nu er den spredt over hele verden, som et passende stort prydtræ. Klarer sig godt ved lave lysmængder. Mørke og direkte sol skal undgås. Alle blade befinder sig på samme niveau, hvilket gør det let at belyse planten ovenfra med en lampe.
DYRKING: Planterne bliver importeret fra både Florida og Malaysia. Normalt er de plantet i en hård lerjord og står i ganske små potter. Det er ind imellem vanskeligt, at få nyplantede planter til at etablere sig. Rødderne har vanskelig ved at vokse ud af klumpen og ind i den nye friske jord. Planter, som er blevet omplantet og akklimatiseret i væksthus, har en bedre kvalitet. Men her får vi ind imellem et andet problem: De nye potter kan være så store, at vi får svært ved at få rodklumpen ned i en almindelig plantebeholder.
BRUG: I beholdere eller kar som en passende stor palme. Den er let at belyse ovenfra.
PLACERING: Middel belysningsstyrke mellem 1500 og 5000 lux. Minimumstemperatur 10 grader.
PASNING: Som alle palmer må den aldrig tørre ud. Stående vand er lige så skæbnesvangert. Vandbehovet er meget stort om sommeren, men næsten ingenting ved lavere temperaturer og mørke forhold. Dette kan skabe problemer, når årstiden skifter. Hvis man vander lige så meget om efteråret, som man plejer om sommeren forbruges vandet ikke. Rødderne står i fugtig jord, rådner og planten dør. På den anden side: Vander man for lidt når forårssolen titter frem, så tørrer rødderne ud. Med andre ord: Vær meget opmærksom på vandforbruget, især i månederne april og oktober! Som de fleste palmer er den vanskelig at skifte fra jord til hydrokultur. Er den én gang tilpasset til hydrokultur, så vokser den rigtig godt. Med dyrkning i hydrokultur slipper man for en del af de problemer, som opstår ved skiftende årstider.
SKADER: Spindemider hvis luftfugtigheden er for lav. Planten klarer kraftige angreb inden den taber sin prydværdi.
TIPS: Vand direkte på rodklumpen indtil man med sikkerhed ved, at planten har etableret sig. Palmen har det rigtig godt, hvis man holder stammefibrene fugtige.
ADVARSEL: De nederste par småblade er blevet omdannet til meget skarpe spidser. Hvis man tager et blad væk, skal man være omhyggelig med at skære så nær stammen at disse spidser også tages med. Spidserne er vanskelige at få øje på. Lader man dem være, er der en stor risiko for fremtidige skader ved håndtering af træet.
DYRKING: Planterne er meget populære som have- og hækplanter i tropiske områder med tilstrækkelig høj luftfugtighed. De bliver eksporteret til Europa fra både Syd- og Østasien samt fra Florida.
BRUG: Den består af et antal forgrenede stammer, som giver planten sin helt egen karakter.
PLACERING: Rumtemperatur året rundt helst med høj luftfugtighed og middel temperatur.
PASNING: Vand med små til moderate vandmængder uden at planten tørrer ud. Roden er følsom overfor overvanding.
SKADER: Polyscias er en lækkerbid for alverdens kryb. Bladlus, trips og spindemider trives godt. Præventiv sprøjtning ved hver service med svag sæbeopløsning anbefales.
Nogle servicemedarbejdere påstår, at de kan lugte sig til om planten er blevet angrebet af skadedyr. Den udsondrer da en lugt, som minder om karry.
Sammensatte blade, som består af 3 delblade, der er næsten cirkelrunde. Kulturvarianten ‘Pennockii’ har cremehvide nerver.
Bladene minder om persille, bare i større udgave. Træet har en svag, men aromatisk duft. Planten findes også i handlen under navnet 'Ming Aralia'.
En slægt som består af 12 arter fra de subtropiske til tropiske områder i Østasien. I Japan er buskpalmer meget populære som bonsai til at forme små dværgpalmer. Disse bonsai-dyrkere deler slægten op i over hundrede forskellige arter. Vi bruger særligt to arter. Rhapis exelsa er den mest almindelige art og kan blive 4 meter høj. Normalt i højder mellem 1 og 2 meter. Rhapis humilis er næsten som den ovenstående art, men i alle henseender mindre og mere elegant.
DYRKING: Dyrkning sker hovedsagelig i Malaysia. Formering sker med små skud fra jordstammen. Planten omplantes i flere omgange i større beholdere til den ønskede størrelse. Bemærk, at det ikke går an, at dele en stor klump med skud til mindre planter! Heller ikke i oprindelseslandet gør man sådan og vi er næsten sikre på, at det vil mislykkes, hvis vi forsøger. Ved indkøb: Vær opmærksom på, at få godt akklimatiserede planter, tjek at rødderne er friske og i vækst.
BRUG: Både i større sammenhængende beplantninger og i plantebeholdere i entreer og trappeopgange. Planten klarer sig ganske godt imod mekaniske skader.
PLACERING: Selv de arter, som forekommer i tropiske områder, vokser normalt i lysninger i skyggen af højere træer, hvor vinden lindrer den værste hede. Den trives godt på ikke alt for lyse og svale steder. Undgå placering i direkte sol og på de mørkeste steder altså mellem 1500 og 2500 lux. Selv om den tåler temperaturer helt ned til 0 grader, bør den laveste vintertemperatur ikke være mindre end 10 grader C. Sørg for godt et luftskifte.
PASNING: Det naturlige voksested fortæller alt om, hvordan planterne skal passes: I troperne regner det ofte og planten har behov for meget fugtighed! Men, i en lysning er der aldrig stående grundvand. Rødderne vil have luft. Så recepten er: Sørg for jævn fugtighed, men overvand ikke. Buskpalmen vokser langsomt, så næringsbehovet er lille. Giv halve doser i den lyse årstid.
En frisk plante kommer med nye skud fra jorden. Sørg for, at disse får nok lys og klip de ældste grene væk.
SKADER: Trips ved for lav luftfugtighed. Brune bladspidser ved udtørring eller for tør luft.
BRUG: Hvor der ikke er andre planter, som kan overleve. Selvfølgelig kan man mene, at en beplantning udelukkende med Sansevieria bliver kedelig, men i et sydvendt vindue, har man ikke mange valg. Vi kan friske arrangementet op ved at kombinere de forskellige sorter og ved at plante dem sammen med Crassula-typer. Kan både bruges i høje gulvkummer og som vindueskumme.
Sansevierie trifasciatata
PLACERING: Over 15 grader varmt, hvor som helst, også mørkt.
PASNING: Lidt vand engang i mellem, jo lysere placering, des mere vand.
SKADER: Råd ved kulde eller overvanding.
Sansevieria cylindrica spydplante
Sansevieria trifasciata bajonetplante
Sansevieria trifasciata ‘Hahnii’
Sansevieria trifasciata ‘Hahnii Variegata’
Sansevieria trifasciata ‘Laurentii’ svigermors skarpe tunge
Spathiphyllum er en slægt fra arum-familien (Araceae), hvor mange slægter, er kendetegnet ved at vokse i tropiske underskove. Derfor kan mange tåle at stå skyggefuldt og skal ikke placeres i direkte sol.
Det samme gælder for Spathiphyllum.
PLADS: Temperaturen må ikke komme under 15 grader. Når det gælder belysningsstyrke, så overlever fredslilje ved 500 lux. Den blomstrer ved 1000 lux eller mere, men skal ikke udsættes for mere end 2500 lux.
PASNING: Giv vand, vand og vand. Fredslilje er en af de få planter, som man ikke kan overvande. Små planter bruges endda som akvarieplanter. Men den vil have et vækstmedie med lavt pH.
SKADER: Planter, som er for lyst placeret, får ofte en bleg og lys grøn farve.
Mørke steder, hvor det kun er fredsliljer og sømandstrøst, der overlever, er der nok af. Ved en for lys placering kan planten skades af spindemider. Vi ser ofte, at gamle planter får brune bladkanter. Sandsynligvis er jorden blevet for gammel. Kalken fra vandingsvandet har ofte en høj pH-værdi, der er over et acceptabelt niveau.
TIPS: Pollen fra blomsten kan gøre løvet beskidt. Man kan klippe blomsten væk inden pollenet falder ned.
SORTER:
‘Cupido’ Middelstor sort.
‘Domino’ Brogetbladet sort.
‘Mauna Loa’ Den mest kendte kulturvariant, hvor dyrkingen er mindsket i omfang.
‘Mozart’ Middelstor sort.
‘Candor’ Lavere sort, ca 40 cm, med smalle blade.
‘Quatro’ Lav, ca 20 cm, som minder meget om S. wallisii.
‘Sensation’ Bladene bliver ca 1 meter store. Blomstringen er ikke overdådig, men som bladplante er den uundværlig på mørke steder.
En slægt af liljeplanter fra tørre områder i Centralamerika. Om natten plejer det at blive ganske koldt i de tørre områder og de fleste steppe- og ørkenplanter tåler ikke kun meget høje, men også lave temperaturer. En enkelt art (Y. filamentosa) er til og med vinterhårdfør i Danmark på en tør og solrig plads.
Stammer fra halvørkener i Mexico, men dyrkes nu som krukke eller potteplante over hele verden. I vild form bliver den ca. 10 meter høj og har en opsvulmet stængelbasis, som fungerer som vandmagasin (ikke lige så meget som hos Beaucarnea, men noget). Eksemplarer, som kommer fra topstiklinger, kan få en tilsvarende stængelbasis på sine gamle dage. Eksemplarer, som er dyrket ud fra kappede stammer, får ingen opsvulmet stængelbasis.
DYRKING: Formering foregår ved, at stammer importeres fra Centralamerika til dyrkere i Europa. Stammerne kappes i længder fra ½ til 6 fod, det vil sige: 15, 30, 45, 60, 90, 150 og 180 cm. Stammens overside dækkes med voks for at forhindre, at vand trænger ned i det bløde ved og bliver årsag til stængelråd. Stammerne sætter let rødder og ofte har de alle rødder, når man pakker dem ud af transportkasserne.
I mindre skala finder man også solitære eksemplarer i handelen. Dette er moderplanter, hvorfra man har taget disse stammer.
KVALITET: Hver stamme skal have mindst to fuldt udviklede ”skud” (men gerne flere). Stammer i forskellige længder plantes i sammen til sammenplantninger. Hvis højdeforskellen imellem stammene ikke er mere end 30 cm vokser skuddene sammen og hele beplantningen danner en smuk enhed. En god sammenplantning kan fx være 90/60/30, men 90/45/30 ser også fin ud.
Moderplanter, hvor alle grene er kappet i samme højde, er ikke lige så pæne, som eksemplarer, hvor grenene er kappet i forskellige længder. Hvis planterne er dyrket i meget fugtig vækstjord, har de ikke behov for at danne så mange rødder. Rodklumpen bliver løs og falder let fra hinanden ved omplantning. Køb hellere planter, som har været holdt mere tørt og har fået en mere stabil rodklump.
BRUG: Planten er billig i indkøb. Beholdere med sammenplantninger i standardhøjder kan bruges på mange forskellige steder i det offentlige rum. Større sammenplantninger og især moderplanter egner sig godt som solitærplanter i entreer, haller og lignende steder.
PLACERING: Overalt, hvor det for koldt, for varmt, for meget træk eller for tørt for andre planter. Bare lyset er godt nok, så er det i orden. Minimumsbehovet er 1500 lux, en øvre grænse findes næppe. Som de fleste ørken- og steppeplanter klarer Yucca også de lave temperaturer. Skulle vintertemperaturen ligge mellem 5 og 100 er der ingen behov for tilskudslys. Ved disse temperaturer er planten i hvile og tåler at stå mørkere.
PASNING: På den lyse årstid kan planten vandes med relativt meget vand, bare jorden tørrer ud, inden man vander igen. I den mørke årstid skal man være meget sparsommelig med vand. I tvivlstilfælde vander man ikke. Beskær skuddene i god tid, ca. 20 cm ovenfor sidste forgrening, for at beholde prydværdien. Afklippede skud kan bruges som stiklinger. Lad dem gerne ligge en uge før man sætter stiklingerne i jorden. Da dannes en sårskorpe på snitfladen og risikoen for stængelråd reduceres.
SKADER: Vander man for meget under dårlige lysforhold, bliver væksten sløj og planten mister sin prydværdi. Våd jord, især under kølige forhold, forårsager stængelråd. Vore mest almindelige skadedyr angriber sjældent eller aldrig planten. Derimod har Yucca sin helt egen fjende: Cecidophyopsis hendersonii (synonym: Phytocoptella yuccae), En galmide, som er så lille, at der skal et mikroskop til for at studere den. Angrebne blade ser ud som om de har været angrebet af meldug. Effektiv kemisk bekæmpelse er meget vanskelig og kan ikke betale sig. Hvis du opdager et angreb, skal du straks stoppe planten i en plastsæk og lukke den. Er der flere Yucca i samme rum, er de sandsynligvis alle inficerede, så de bør også smides ud. Miden findes kun på Yucca, ikke på nogen andre planter. Vi kan derfor straks plante andre plantesorter, uden at der behøver at bliver taget nogle særlige bekæmpelsestiltag.
Skulle du finde små huller (Ø 2 mm) med træpulver på stammen og under barken, så har du at gøre med en lille sommerfugl, Opogona sachari, som vi på dansk kalder ”bananmøl”. Destruér straks alle Dracaena og Yucca i hele lokalet for at forhindre en yderligere spredning. Placer lokkelamper med ultraviolet lys (myggelamper) for at fange eventuelle voksne dyr.
Chancen for at skadegøreren optræder, er heldigvis lille, men enkelte angreb er forekommet. Det er vigtigt at reagere hurtigt, så skadedyret ikke får fodfæste i Danmark.
Zamioculcas zamiifolia har intet dansk navn. På engelsk kaldes den 'Put me anywhere'. Selve stænglen ligger som en tyk knold i jordoverfladen. Herfra stikker der en kraftig bladstilk op med rækker af mørkegrønne, læderagtige småblade.
DYRKING: For de interesserede kan det være sjovt at forsøge at dyrke sine egne planter. Skær et lille blad af og sæt det i jorden ved høj luftfugtighed. Efter nogle uger har den dannet rødder og kan flyttes til et normalt klima. Herefter ser det ud, som om der ikke sker mere i mange måneder. Men planten danner en underjordisk knold, som til sidst bliver lige så stor som en sommerkartoffel. Det kan tage op til et år før knolden kommer med det første blad, som normalt består af 2 til 3 par småblade. Hvert nyt blad som kommer bliver større indtil man får ca. 80 cm lange blade bestående af 10 par småblade. Men det tager tid, da den vokser langsomt.
BRUG: Overalt hvor man vil have en iøjnefaldende, men holdbar plante. Det er både som vindueskumme og gulvkumme.
PLACERING: Aldrig under 15 grader C. Når det gælder lys, så trives den under de fleste forhold. Den kan både stå i skygge (750 lux) og lyst (5000 lux).
PASNING: Sørg for, at jorden tørrer ud mellem hver vanding. Den vokser langsomt, så næringsbehovet er ikke så stort. Hvis man vander for meget bliver væksten løs og bladene vælter. Specielt på en mørk placering skal man være meget påpasselig med ikke at give for meget vand. Gamle planter kan springe en kumme, der evt. har fået en skade eller ikke særlig tyk. De er de vandfyldte knolde, der presser på.
SKADER: Indtil videre, har der ikke været konstateret angreb af hverken sygdomme eller skadedyr.