Mål

Du skal kende til de argumenter, der kan begrunde etablering af planter i et indemiljø. Dette sker i forbindelse med at udføre kundebetjening i tilknytning til de indendørsbeplantninger, som forefindes hos den enkelte kunde.

Indhold

Afsnittet giver et overblik over den måde vi kan bruge planter på, hvordan de virker i et rum og den betydning de kan have for arbejdsmiljø og indeklima.
 

1. Planternes betydning for indemiljøet

 
Indendørs beplantnings-branchen er forholdsvis ”ung”. Branchen er typisk opstået i anlægsgartnerfirmaer, hvor etablering og pasning af planter udendørs har bragt forespørgsler på lignende opgaver indendørs.
Det viste sig dog hurtigt, at der er meget væsentlige forskelle på udendørs- og indendørs beplantning, hvorfor anlægsgartnerne lod sig specialisere i hver sin pasning. På lignende måde startede flere af de større og veletablerede blomsterbutikker også en indendørs beplantningsafdeling. 
Nu er det udbredt, at firmaer etablerer sig med det sigte udelukkende at beskæftige sig med indendørs beplantning. Men stadig ser vi anlægsgartnerfirmaer og blomsterbutikker have en god og velfungerende indendørs beplantningsafdeling. 

Men hvorfor bruge penge og energi på at have planter indendørs? Svaret kan vi måske se på nedenstående billeder.


                                     

   







Interiørbilleder fra '70'erne, her en nybygget offentlig kontorbygning. Plantekummer og –bede er tænkt ind sammen med vandkunst.

Med lidt god vilje kan man ud fra billederne give følgende begrundelser for anvendelse af planterne:

- Blikfang – indtryk til syns- og lugtesans
- Rumdeler, bryder store rum – giver skygge  
- Dekorativ eller skulpturel virkning - pynt
- Fremhæver rummets stil
- Fremhæver virksomhedens holdning – giver indtryk af ”overskud” og omsorg i virksomheden  
- Giver god stemning – rart miljø – grønt er godt for øjnene - bedre visuelle omgivelser
- Påvirker kunder og medarbejdere positivt
- Får naturen indenfor  

Den gang var det et moderne interiør, der med datidens mode opfyldte ovenstående vinkler på anvendelsen af planter. 
Begrundelser og anvendelse er stadig de samme, selvom vi bruger andre materialer i byggeri, kummer og planter. Dog er der kommet meget mere fokus på planternes betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder både for menneskets mentale og fysiske velvære og planternes funktion som luftrensere.

Planternes virkning på arbejdsmiljøet
I mange år har argumenter om planternes gavnlige virkning på menneskets velvære været udokumenteret. Men nu er det videnskabeligt bevist, idet der er lavet et forskningsprojekt, der dokumenterer forskelle på at have planter og ikke planter indenfor, hvor man færdes. Det er Jane Dyrhauge Thomsen fra Københavns universitet, der har lavet denne dokumentation. Det er blandt andet nævnt i artiklen her. 

Men på hvilken måde, kan planter så ”betale sig”? Jane Dyrhauge og de mange andre, der gennem tiden også har lavet undersøgelser kommer frem til følgende konklusioner omkring arbejdsmiljø og menneskets trivsel:

Man bliver mere rolig og tilfreds og mindre frygtsom og trist
Blodtryk, hjerterytme og muskelspændinger reduceres
Færre stressreaktioner
Mindsker sygefravær (mindre træthed, tør hud og luftvejs- og øjenirritationer)
Større arbejdsglæde, forbedret jobtilfredshed
Bedre arbejdskapacitet – større koncentration
Planter fjerner lugtgener, renser luften og binder støv.

 Planternes luftrensende virkning 
Alle planter optager carbondioxid (CO₂) og frigiver som affaldsprodukt oxygen/ilt (O₂). Herudover eliminerer/absorberer luftrensende planter inkl. rødderne betydelige mængder af en eller flere af disse usunde stoffer:

- Acetone fra mennesker, kosmetik, formularer
- Alkoholer fra mennesker, lim, tæpper, maling tapet
- Ammoniak fra mennesker, planter, rengøringsmidler, fotokopiering
- Benzen, der anvendes og frigøres bl.a. fra: benzin, blæk, maling, plast og gummiloftplader, lim, tobak.
- Bromider, som er brandhæmmere og findes i al elektronik. Bruges også i møbler, senge m.v.
- Chloroform fra klorvand
- Formaldehyd frigøres bl.a. fra limen i spånplader (møbler, køkkener...) fugematerialer, gardiner, tæpper og ved afbrænding bl.a. fra cigaretrøg
- Trichloretylen, der anvendes i og frigøres bl.a. fra trykfarver, maling, lakker, printere, fotokopi
- Xylen fra lim, fuger, maling, møbler, tuschfarver
- Hexan fra lim og maling

Forsøg har vist at følgende planter har særlig god luftrensende virkning:
 
Chamaedorea elegans (dværgpalme/bjergpalme) 
Nephrolepis exaltata (nyre-bregne) 
Chrysanthemum indicum-hybrid (krysantemum)
Gerbera hybrid (gerbera)
Ficus elastica (gummifigen)
Hedera-arter (efeu)
Phoenix roebelinii (fønix-palme)
Philodendron scandens (hjerte-filodendron)
Ficus benjamina (birkefigen) 
Dracaena fragrans (duft-dracæna)
Spathiphyllum wallisii (fredslilje) 
Chrysalidocarpus lutescens (guldpalme) 
Schefflera arboricola (paraplyplante)  
Dracaena marginata (bånddracæna)

Generelt må man sige, at tilstedeværelsen af planter forbedrer klimaet, denne evne har kunstige planter ikke! Men husk, en del mennesker har allergi og er måske overfølsomme overfor tilstedeværelsen af fx Ficus benjamina og Hedera!
Se artikel om planter, vand og allergi

Nogle tommelfingerregler:
Der skal 100 luftrensningsplanter til 300 personer!
1 træ med en kronediameter på 5 meter forsyner ét menneske med ilt.
NASAs anbefalinger er at have 15 til 18 pænt store luftrensende planter i potter, der har en diameter på 15-20 cm i en bolig på 170 m².

Hvis du vil vide mere kan du læse artiklerne på BIB's hjemmeside:
Planter gavner indeklima
Grønne planter giver bedre indeklima

Eller læse artiklen nedenfor. 
 

Bedre indeklima med planter - Artikel fra FLORADANIA (www.floradania.dk)

Målrettet brug af planter kan afhjælpe mange problemer med dårligt arbejdsmiljø. En lang række videnskabelige undersøgelser peger i samme retning. Grønne planter på kontoret, i klasselokalet og på hospitalet gavner både helbredet, humøret og arbejdsindsatsen.

Luk øjnene og tænk på, hvordan der lugter i et klasselokale efter tredje time. Æggemadder, tavlesvamp og vådt overtøj...
Tænk på lugten på et hospital...
Eller husk på alle de kontormedarbejdere, der klager over hovedpine, uoplagthed og tørre slimhinder med henvisning til syntetiske gulvtæpper, kopimaskiner og computerskærme. Der er en løsning, der kan lindre alle skavankerne og skabe bedre indeklima. En løsning, der er nem at gå til, billig i drift og oven i købet er dekorativ. Løsningen er grønne planter. Ny forskning viser, at grønne planter ikke alene pynter i arbejdsmiljøet. De gavner indeklimaet og dermed helbred, velbefindende og sågalt koncentrationsevne blandt de mennesker, der opholder sig i planternes nærhed.
 

Grønt er godt for krop og sjæl

Det er Dr. Sci. Tove Fjeld, Fjeld Consulting A/S, Norge, der har taget tråden op fra tidligere undersøgelser ved det amerikanske rumforskningsinstitut, NASA, der viste, at en række grønne planter evner at rense luften for uønskede stoffer.
Tove Fjeld konkluderede, at når planternes effekt på luften kunne måles, måtte effekten også afspejle sig hos de mennesker, der opholdt sig sammen med planterne.
Det er baggrunden for, at Tove Fjeld nu i en årrække har arbejdet med planters gavnlige indflydelse på menneskers psyke og helbred. Undersøgelserne har givet resultater, der er svære at bortforklare, og Tove Fjeld er ikke længere i tvivl om, at mange problemer med dårligt arbejdsmiljø, og de lidelser der typisk følger med så som hovedpine og udtørrede slimhinder, kan løses med målrettet brug af planter i indemiljøet.
 

Hospitalslugt forsvandt

Når mennesker reagerer positivt på planter i indemiljøet, er resultatet en sammenblanding af mange faktorer både fysiske og psykiske.
I forsøgene var lysintensiteten kraftigere i de lokaler, hvor der var planter. Lyset har i sig selv indflydelse på menneskers velbefindende.
Det samme har alene planternes tilstedeværelse. Helbredet nyder simpelthen godt af, at vi har noget pænt at kigge på. Det er ikke helt forkert, at grønt er godt for øjnene.
- Men helt konkret ændrer planterne også mikroklimaet. De fordamper luftarter, så luften i deres nærhed får en anden sammensætning, og de renser luften. På et norsk radiumhospital registrerede besøgende ofte, at der slet ikke lugtede af røntgen, efter at plantere kom til, fortæller Tove Fjeld. Det gav selvfølgelig anledning til nogen skepsis, da det første gang kom på tale at introducere jord og planter i det sterile hospitalsmiljø. Men målinger viste, at mikrolivet i luften ikke ændrede sig, fordi der kom planter i lokalerne.
Der er mange årsager til, at planter gavner indemiljøet og de mennesker, der arbejder i nærheden af planterne. En del sammenhænge har været kendt i en årrække. Det nye er, at årsagerne er ved at blive klarlagt, og at der ligger håndgribelige videnskabelige undersøgelser til grund for påstanden.
 

Farvel til hovedpinen

Tove Fjeld indledte sit arbejde på Norges Landbohøjskole tilbage i 1993.
I samarbejde med et lokalt offentligt kontor blev det første, enkle forsøg til. Halvdelen af medarbejdere fik fyldt kontorerne med planter, den anden halvdel gjorde ikke. Og sandelig om ikke klagerne over lidelser, der kan relateres til dårligt indeklima, raslede ned i de lokaler, hvor der var planter. Hele 23 procent færre klagede over lidelser som tør hals og hoste, hovedpine og træthed. Det resultat gav mod på endnu en undersøgelse. Denne gang på radium hospitalet, et sted der er berygtet for dårligt indeklima.
- Vi satte planter ind i et afgrænset område og supplerede med fuldspektret vækstlys, for der var ikke dagslys i lokalet. Det viste sig, at klagegraden faldt med 25 procent, og målt specifikt på klager over hovedpine med ikke mindre end 47 procent, siger Tove Fjeld.
En efterundersøgelse efter et år viste, at effekten holdt sig over tid, og nu 4½ år efter bruger hospitalet flere og flere planter, og metoden har spredt sig ved mund til mund metoden. Fire andre norske sygehuse har taget ideen til sig og bruger nu aktivt planter for at forbedre arbejdsmiljøet.
 

Ro i klassen

Tove Fjeld har også undersøgt, hvordan planter i klasselokalerne påvirker lærere og elever i skolerne, hvor indeklimaet er kendt for at være dårligt.
Resultaterne går igen. Klagerne over indeklimaet, og de lidelser der følger med, faldt markant, da planterne kom til. Både børn og voksne reagerede positivt på planterne, og det hører med til historien, at koncentrationen i klasselokalerne steg mærkbart, når der var planter i lokalet. Den samme tendens genfindes i et amerikansk forsøg.
- Studerende, der arbejdede ved computere i et datalaboratorium, blev bedt om at gennemføre en test ved computeren. De skulle arbejde så hurtigt og fejlfrit som muligt. Nogle gange var der planter i lokalet andre gange ikke, uden at de studerende blev gjort opmærksomme på det. Og resultaterne talte deres tydelige sprog. Når der var planter i lokalet, steg de studerendes reaktionshastighed markant. De arbejdede simpelthen hurtigere. Til gengæld kunne der ikke måles forskel i antallet af fejl, pointerer Tove Fjeld.
I samme undersøgelse blev de studerendes blodtryk målt, mens de arbejdede, og det viste sig, at blodtrykket var lavere, når der var planter i lokalet, end når der ikke var.
 

Et vigtigt budskab

I Norge er kendskabet til de gode erfaringer med at forbedre arbejdsmiljøet ved hjælp af grønne planter langsomt begyndt at sprede sig ved mund til mund metoden.

- Det burde være almindelig kendt viden, at det kan lindre hovedpinen og den irriterende tørre hoste at omgive sig med grønne planter på arbejdspladsen. Men desværre tager det sin tid, før kendskabet til nye videnskabelige resultater for alvor spredes, siger Tove Fjeld, der dog har taget sagen i egen hånd på det norske arbejdsmarked, hvor hun gør sit til, at forskningsresultaterne kommer erhvervslivet til gode.

Hun samarbejder med den norske Bedriftssundhedstjeneste om at udbrede kendskabet til ideen og er samtidig i gang med endnu flere forsøg i hospitalsverdenen - og nu også i banksektoren, hvor der er nok så meget behov for bedre indeklima.

- Forskningsresultaterne er af generel samfundsmæssig interesse. Arbejdsgivere, sundhedspersonale, arkitekter, ingeniører og hele undervisningssektoren burde kende budskabet, understreger Tove Fjeld, der ser frem til, at det grønne arbejdsmiljø bliver reglen snarere end undtagelsen. Til gavn for både helbred, humør og arbejdsindsats.