Du skal kende til beskæringsteknik og begrundelser for beskæring, således at du kan udføre daglig og periodevis pleje og pasning af varierende indendørsbeplantning, omfattende bl.a. beskæring.
Først og fremmest ser vi på de ydre årsager, der begrunder beskæring. Dernæst kommer vi ind på biologien bag plantens vækst og beskæring i forhold til årets gang. Endelig kigger vi på værktøj, redskaber og beskæringsteknik.
På trods af ringe lys- og vækstforhold for indendørs beplantninger, vil de fleste planter udvikle nye blade og skud. Visse planter kan vanskeligt beskæres, men for en stor dels vedkommende kan en løbende foryngelse give store besparelser i forhold til udskiftning af planter eller ekstra vandingsbehov. Samtidig opnår man en plantebestand som fremstår friske, og tilpasset de øvrige forhold vedrørende plads, kummestørrelser m.v.
Man bør altid have øje for, hvordan planten vil eller skal udvikle sig. Hvor kan den skyde fra? Hvilke skud, skal erstatte de gamle / forgroede skud? Derfor drejer beskæring sig generelt om at forudse plantens vækst i forhold til ønsket udseende. Overordnede formål kan være:
Kraftig beskæring ved vækstsæsonens start for at fremme frisk skudvækst og sikre planten ikke bliver for stor. Det vil typisk være på denne årstid man vælger sin ”beskæringsrunde”. Den stigende lysintensitet vil hurtigt give planten mulighed for at reproducere bladmasse og dermed overleve en kraftig reduktion.
Løbende beskæring for at planten passer til kumme, kummens vand-
kapacitet, plantens placering og hvad den i øvrigt må fylde i forhold til omgivelser. Erfaringsmæssigt er det denne beskæring eller knibning henover sommeren, hvor der ellers er rigtig gang i væksten, der nemt nedprioriteres.
Samtidig bliver det den, der vanskeliggør fremtidig beskæring, fordi
plantedelene har ”forvokset sig” i forhold til hinanden.
Beskæring ved vækstsæsonens slutning for at tilpasse planten til det ringere lys. En stor del af planten vil være ”forbruger” p.gr.a. respirationen. Når en del af bladmassen fjernes sænkes forbruget og de tilbageblevne blade kan være mere aktive ved at der kan komme lys til dem. Det vil sige at udtyndingen foregår som nedenstående skal illustrere, hvor grene fjernes helt ind mod hovedstammen. Det kunne typisk være Ficus benjamina og andre typer med tætte kroner.
Tidspunktet vil være slut august til begyndelsen af september, således at planten kan nå at etablere start på nye skud. Gør vi det for sent er der større risiko for, at grenstykket tørrer ind og der ikke komme nye skud derfra.
Beskæring af forskellige plantetyper
Planter har en god overlevelsesevne! Når vi fjerner en plantedel, bliver den ofte erstattet af en ny. Det gælder de planter som har adventive knopper ("sovende øjn") i bladhjørner, på stængler eller stammer.
Stammevarer som Yucca, Beaucarnea, Polyscias og Dracaenatyperne er i stand til at erstatte gamle skud med nye. Det vil være sikrest ikke at klippe længere ned end til der, hvor stammen stadig er grøn/ung, men stadig stærk nok til at bære nye skud. Under gode lysforhold kan meget træagtige stammer også danne skud, men jo ældre stammen er, des større risiko har vi for, at der ikke dannes nye skud.
Bladrige, småbladede planter som mange Ficus-arter har mange vækstpunker, hvorfra nyvækst kan dannes, ved afklip af topskuddet. Det vil resultere i mange sideskud, der kan give en mere kompakt plante.
Hos eks. Araliefamilien, repræsenteret med Hedera og Schefflera, dannes sjældent mere end ét skud ved afklip af topskuddet. Det skyldes at nogle planter har en meget stærk topskudsdominans. Derfor vil afklipsstedet have stor betydning for plantens senere vækst og udseende. Hvis kun topskuddet fjernes, kan den gamle stamme have vanskeligt ved at bære det nye skud, ligesom et stykke "bar" stamme nemt kan opstå. Derfor skal man klippe et stykke nede af stammen, for at få en kompakt vækst med en stamme der kan bære.
Det kan have betydning for plantens form, hvilken retning den nye knop vender.
Planter fra arumfamilien (Anthurium, Spathiphyllum, Aglaonema, Zamioculcas m.fl), Strelitzia (paradisfugl) og palmer er eksempler på planter hvor væksten kun sker fra et centralt, midtstillet skud. Hvis dette fjernes vil planten normalt ikke kunne vokse videre. Underjordiske skud erstatter dog gamle/afblomstrede /beskadigede planter hos f.eks. arumfamilien, bananer og ananasfamilien.
Biologi
Planten har grundlæggende brug for lys, kuldioxid, vand, gødning, iltholdigt dyrkningsmedie og er påvirket af luftens fugtighed og temperatur.
Bladene producerer den energiholdige forbindelse sukker i fotosyntesen. Lyset vil ofte være den begrænsende faktor for fotosyntesens aktivitet og dermed dannelse af byggesten til vækst og energiforsyning.
Men fotosyntesens produkter kan ikke udnyttes af planten hvis respirationen (ånding) ikke tilsvarende kan bryde sukkerforbindelsen og derved frigøre den energi, der skal bruges til væksten. Respirationsprocessen er, - ud over et iltbehov, særlig afhængig af temperaturen.
Målet med beskæring er at udvikle og bevare plantens prydværdi. Så kommer spørgsmålet: Hvordan måler vi en plantes prydværdi. Svaret må være: Den måler vi ikke. Det er noget vi ser.
Når man betragter en del af de planter, som man møder i det offentlige rum, tænker man nogle gange, at der må være servicegartnere, som ikke ser på planten eller som ikke stiller de store krav til prydværdien. Derfor er det vigtigt at en planteservice-virksomhed har nogle nedskrevne kvalitetskrav, så man til enhver tid har nogle retningslinjer at følge. Alligevel kan det blive et spørgsmål om stil og mening, der er afgørende for service-gartnerens beskæring af planten. Det er en af de spændende udfordringer i branchen: At samle erfaring og viden om, hvordan vi bevarer en plantes prydværdi og hvor længe den kan holdes i live med en god prydværdi. Og her er beskæring et kardinalpunkt.
Vi må beskære planterne indendørs for at :
1. få lys ind i på alle blade
2. forme planten i forhold til omgivelser og stil
3. regulere størrelsen i forhold til plads og kummestørrelse
4. forynge planten.
Billedet viser, hvor galt det kan gå. Denne figen skulle have været beskåret for mange år siden. Nu tager den lyset fra alle de andre planter. Den er grim og det kommer til at tage så lang tid at få skik på den, så den må fjernes.
At beskære planter kræver at man har teortisk og praktisk viden, følelse og mod til at holde fast i beskæresaksen.Vi ser først på den teoretiske viden.
 |
 |
 |
 |
 |
En plante prøver altid at placere sine blade optimalt i forhold til lyset. Det sker ved, at den vokser mod lyset og vrider sine blade vinkelret mod lysets retning. Forår og sommer er planten i god vækst, men om efteråret, når lysmængden falder, får planten problemer. Det er her vi må hjælpe på vej, for at planten ikke mister sin prydværdi.
Her vender 'pletter i luften' sine blade mod vinduet. Det sker ved, at den vokser mod lyset og vrider sine blade vinkelret mod lysets retning, som medfører, at den udvikler en mindre pæn side ind mod rummet (billedet mod højre)
Ofte ser det ud som for denne figen. Den har stået for længe med samme den side mod lyset.
Grenene har strakt sig og det handler om, at den har mistet sin form.
Det bedste man kan gøre er at dreje potten en kvart eller halv omgang hver gang man kommer. Det er lettere sagt end gjort og kræver at beholderen er tilpasset dette. For ikke at skade gulvet, og for at gøre det muligt at rotere de tunge beholdere, skal beholderen stå på en drejeskive eller på hjul.
Når planten er på plads, skal servicegartneren vide, hvordan man ønsker, at denne plante kommer til at se ud.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Det vi i praksis gør, når vi beskærer, er at vi tager en del af skuddet væk. Det er kun meningsfuldt, hvis der kommer nye skud. Mindst et nyt skud, men gerne flere.
Enkimbladede planter har enten vanskeligt eller kan ikke danne nye skud. Det er altså vigtigt at være sikker på, at det virkelig går an at beskære den plante, som du synes trænger til en beskæring. Der er store forskelle imellem slægter, arter og til og med sorter, hvor gode de er til at komme med nye skud.
Tokimbladede planter er langt lettere at håndtere. Her er der også forskelle, men ikke så udtalt, som for de enkimbladede planter.
I det følgende ser du hvordan et skud udvikler sig naturligt og efter en beskæring.
 |
 |
 |
 |
 |
Ser du at bladparren er snoede på stammen! Modsatte blade. 2 sorter af Buddleia. Den til venstre bryder dårligt og den til højre bryder let. |
Granatæble, modsatte blad. Så du på forrige billede at bladparrene sidder snoet for hver drejning i forhold til det nærmeste bladpar. Det er det normale. Pilene peger på de første bladpar som har sidegrene. |
Spredte blade på figen. Hvis du følger nummereringen ser du, at de skruer sig rundt om stænglen. Efter to drejninger kommer du til nr. 6. Nr.1 og nr. 6 sidder oven for hinanden. Oftest er der 2 drejninger og 5 blade imellem to blade som peger i samme retning. |
 Rosetstillede blade kommer fra en slags jordstengel. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 Denne gren skal rettes op |
 Med hjælp af kobbertråden står grenen i den ønskede retning |
Hvis du synes, at det er på tide med beskæring af en plante, bør du tjekke planten omhyggeligt. Se om du kan finde spor fra en tidligere beskæring. Hvis du kan det, kan du se hvordan planten har reageret, noget som er meget værdifuldt. Efterfølgende kan du tjekke, om planten har hvide rodspidser eller nye skud, noget som viser at planten er i god form. For at få mange gode skud, skal det være lyst og temperaturen høj, når du begynder med beskæringen. Dvs. sent forår og sommer vil være det bedste tidspunkt til beskæring.
Tænk også på, at det ikke er alle planter som kan beskæres: Palmer og Orkidéer beskærer man ikke. Fredsliljer og skrupalmer beskærer man heller ikke. Og så et vigtig råd at tage med på vejen:
Hvis du skal beskære mere end hvad vi vil kalde ”afpudsning” SKAL du informere kunden.
Du skal fortælle, hvorfor du skal beskære og hvordan planten kommer til at se ud bagefter. Vær sikker på at kunden har forstået dig. Det sparer dig for meget tid, ubehagelige samtaler og måske en tabt kunde, at du tager dig den nødvendige tid til at gøre dette før du griber til saksen.
Tænk fremad - beskær i tide.
Beskær når planten er i kraftig vækst.
Tænk på årstiden, det er bedst forår og sommer.
Følg beskæringen op!
Ved beskæring af en touffé, så tag én plante ad gangen og spred beskæringen over en lang periode - 1-2 år.
Beskæring lærer man, så længe man arbejder som servicegartner.