Du kan forebygge og bekæmpe skadegørere på indendørsbeplantning, ud fra kendskab til de mest almindelige skadegørere, samt de tilhørende symptomer som forårsager planternes mistrivsel.
Først gennemgås foranstaltninger og muligheder generelt ved angreb af skadevoldere. Dernæst uddybes de mest aktuelle skadevolderes udseende, angrebssymptomer og bekæmpelsesmuligheder.
Planterne er alene om at have evnen til fotosyntese ved at omforme sollys til kemisk energi, der indbygges i kulhydrat, fedt og protein. Alle andre organismer får en del af den energi som planterne opsamler. Uden denne dør alle organismer før eller senere.
Derfor er det ikke underligt, at der er så mange repræsentanter fra dyreriget, som trives på planterne. Det er ganske enkelt deres måde at få de kulhydrater på, som de behøver og en naturlig del af kredsløbet. Det er bare ærgerligt, når det er vores planter det går ud over. Når det er levende organismer, der angriber planterne kalder vi det biotiske faktorer. Hvis der opstår sygdomme eller skader med årsag i klimaforhold og fejlbehandling kalder vi det abiotiske faktorer (se afsnit 4 om plantens vækstfaktorer).
Ved indkøb af planter skal man ikke tolerere skadedyr i planterne. Det er vigtigt at kontrollere planterne straks efter levering og at reagere i forhold til leverandøren. De største problemer ses fra foråret og lidt ind i efteråret, hvor der også er mange insekter i naturen. Ligeledes er det nødvendigt med modtagekontrol i forhold til svampeangreb og råd, således at det evt. kan stoppes eller planterne returneres. Når man arbejder med planterne er det selvfølgeligt vigtigt, ikke at være årsag til at evt. sygdom eller skadedyr bringes fra angrebne til raske planter. Sørg for at sakse, knive og klude ikke bringer smitten videre. Rengør værktøj jævnligt.
Ved angreb af skadevoldere kan man følge nedenstående overvejelser:
Kassér planten
Begræns angrebebet
Anvend sæbe- eller oliemidler, herunder Kibrill eller Bioglans
Anvend biologisk bekæmpelse
Anvend kemisk bekæmpelse
Kassér planten
Hvis planten ikke repræsenterer nogen stor værdi, er det bedst at kassere den. Pas på ikke at smitte andre planter under transport mod udsmidning.
Begræns angrebet
Hvis angrebet er blevet meget stort, kan det være svært eller umuligt at bekæmpe det, derfor må det begrænses. Det kan ske ved at fjerne de mest angrebne plantedele og kassere dem, overbruse planten med insektsæbe eller -olie, gerne gentagne gange i løbet af nogle dage, eller ved at fjerne skadedyrene fra store blade med en fugtig klud med nsektsæbe eller -olie.
Behandling med sæbe- eller oliemidler
Man kan forsøge at bekæmpe skadedyrene med sæbe- eller olieholdige midler. De er meget miljøvenlige og derfor også sikre i forhold til omgivelser. Kibrill bladvask til opblanding er meget velegnet.
Fælles for midlerne er, at de dræber dyrene ved at indkapsle dem i en fedtet hinde, så dyrene kvæles. Derfor er det vigtigt at alle dyr rammes. Hvis midlet sprøjtes på, skal planterne være tørre og saftspændte og man må ikke behandle planter i solskin. Planten skal sprøjtes meget grundigt, forstøvningen skal være så fin som muligt. Undersiden af bladene skal også sprøjtes, der sidder mange skadedyr nemlig og gemmer sig. Følg altid brugsanvisningen på produktet nøje.
Bladglans/bladvask
Kibrill kan fås på spray og som koncentrat, man selv skal blande. Det skal være koncentratudgaven man skal bruge, det er langt billigere. Desuden indeholder sprayen stoffer, der kan være skadelige for bladene ved gentagen anvendelse.
Kibrill bladvask kan anvendes ved hvert tilsyn, og dermed virke hæmmende på fordampning, give en blankere overflade, så støvet ikke så nemt lægger sig og ikke mindst være forebyggende for skadedyrsangreb.
Vær opmærksom på, at visse virksomheder er blevet miljø-certificeret og her er Kibrill ikke på godkendelseslisten!
Ved meget tynde blade og ru blade bør man som udgangspunkt ikke anvende bladglans. Det kan bruges til læderagtige eller i sig selv skinnende blade. På saftfyldte, sukkulente planter og de tynde og ru blade anvendes det kun ved skadedyrsbekæmpelse.
Ved synligt angreb "vaskes" planten i Kibrill evt. den stærkeste koncentration. (konc. er normalt 10 – 30 ml/l). Alternativt bruges også Bioplant bioglans anvendt med bittersalt, der fjerner overfladespændingen.
Behandling med biologisk bekæmpelse
Biologisk bekæmpelse vil sige, at man bruger skadedyrenes naturlige fjender som bekæmpelse. Disse naturlige fjender er nyttedyr, forskellige svampe og andre mikrobiologiske organismer. Under ét er organismerne betegnet prædatorer.
Nyttedyr kan bruges, hvor der er mange planter tæt sammen, eller store kroner med megen bladmasse.
Det er vigtigt, at man starter sin bekæmpelse så snart, man ser de første symptomer på skadedyr, eller lidt før, så man får en forebyggende effekt. Hvis angrebet er for stort, er det umuligt for nyttedyrene at få kontrol over skadedyrene og man må begrænse angrebet, evt. også sprøjte med sæbe eller olieholdige midler.
Nyttedyrene bestilles hjem og kommer med posten. For at få det rigtige nyttedyr skal man vide, hvilket skadedyr det drejer sig om, da disse dyr er ret kræsne. Det kræver stor viden om skadedyr og deres naturlige fjender og her kan man få brug for konsulenthjælp fra leverandører af biologiske bekæmpelsesprodukter. Når nyttedyrene kommer, skal de sættes ud til planterne hurtigst muligt. Det er dog bedst at sætte dem ud om aftenen, når vinduerne er lukkede og det snart bliver mørkt. De skal helst placeres skyggefuldt og tørt. Følg i øvrigt brugsanvisningen.
De enkelte nyttedyr nævnes senere sammen med skadedyrene.
Kemisk bekæmpelse
Hvis der ikke er andre muligheder, kan man bruge kemisk bekæmpelse, men det er aldrig at anbefale, da man jo har planterne, hvor folk færdes. Og så skal man bruge midler, hvor det fremgår af etiketten, at det er beregnet til brug indendørs.
Der findes mange produkter og det er vigtigt, at man kun bruger midler, der er beregnet til problemet. Ofte finder man kombinationsmidler, hvor insekt- og svampemidler er blandet i samme produkt. Mange af midlerne er på spraydåser og de er lette at bruge.
Brugsanvisningen følges nøje både med hensyn til dosering, metode og med hensyn til beskyttelse mod midlet under og efter behandlingen.
Insekter
Insekterne udgør uden sammenligning dyrerigets største gruppe med ca. 1 million kendte arter. Det er dog forholdsvis få arter, der angriber indendørs beplantning, til gengæld kan de være problematiske at komme af med. Og det faktum, at jo varmere planten står, desto hurtigere formerer insekterne sig og kan give ekstra smittetryk indendørs, særligt i sommerhalvåret.
Den fuldt udviklede krop er opbygget af tre dele: Hoved, mellemkrop og bagkrop.
Insekter som ser ud til at trives på vores planter i det offentlige miljø er bladlus, mellus (hvide fluer), skjoldlus, sørgemyg, trips, uldlus og snudebiller. De bliver omtalt i det følgende.
Det er mange arter af bladlus f.eks.ferskenbladlus, agurkbladlus og rosenbladlus. De kan formere sig meget hurtigt. De fleste, men ikke alle prydplanter kan angribes. De største problemer med bladlus opstår forår, sommer og efterår, da det er her de bedste forhold for formering er og bladlusene kan flyve ind gennem de åbne vinduer.
Skadebillede:
Dyrene findes på skud
spidser og på undersiden af de unge blade og er et problem for næsten alle prydplanter. De suger plantesaft fra planterne. Det plejer at være de hvide, tomme ”huder” af bladlus, der afslører at planterne er angrebet. Ved kraftige bladlusangreb ruller de angrebne plantedele sig sammen, de misfarves, bliver bulede og visner. Planter og gulv bliver klæbrigt af bladlusenes ekskrementer. Det ligger som en gennemsigtig opløsning af sukker på bladenes overside. Det kaldes honningdug. Derefter kommer en svamp og vokser i sukkeropløsningen. Bladenes overside bliver sort af sodskimmel. Honningdug og sodskimmel er karakteristiske symptomer fra alle luse-typer.
Biologi:
Bladlus er 2-3 mm lange, langsomme insekter enten med eller uden vinger. De fleste har rygr
ør. Både partenogenese (jomfrufødsel) og fødsel af levende unger er almindeligt forekommende. De fleste arter veksler regelmæssigt mellem kønnede generationer og dem med jomfrufødsel. Ofte skifter de vært, dvs. de flytter (vingede generationer) mellem forskellige værtsplanter. Farven varierer mellem gul, grøn, rød og sort. Det er vanskeligt at artsbestemme bladlus.
Tiltag:
Behandling med insektsæbe eller -olie herunder plejer at være ganske effektivt. Dog må behandlingen gentages flere gange. Ellers biologisk bekæmpelse med :
Aphidius colemani, snyltehveps
Aphidius ervi, snyltehveps
Aphidoletes aphidimyza, bladlusgalmyg
Snyltehveps, der er ved at lægge æg i en bladlus
Mellus
Mellus (fejlagtigt kaldet hvide fluer) er i slægt med almindelige bladlus. Der er to arter som findes på indendørs planter:
Det kan være vanskeligt at kende forskel på de 2 mellusarter, men det er vigtigt at vide det i forhold til bekæmpelse.
Skadebillede:
Dyrene sidder på undersiden af bladet og starter på plantens øverste blade. De suger plantesaft af bladet, men skaderne af det er ikke så store. Planterne kan svækkes.Den største skade er mængden af honningdug som dannes på de underliggende blade.
Det er ikke det mest almindelige skadedyr i kontorbeplantning, men kan forekomme. Ofte ses angreb på i større beplantninger fx i Citrus og store Hibiscus.
Biologi:
Forskellen mellem de forskellige arter er vanskelig at se. Vinger og krop er dækket af et hvidt voksagtigt pudder.Fuldvoksen er den ca. 2 mm lang. Bomuldsmellusen er mindre og har vingerne tættere til kroppen. Den ser derfor smallere ud.
Bomuldsmellusen har følgende udviklingsstadier:Æg - fire larvestadier og voksen flyvende insekt.
En voksen mellus lever 1-2 måneder og kan lægge 5 æg om dagen. Allerede to dage efter at hunnen er klækket er de i stand til at begynde at lægge æg. Æggene lægges i en ring på undersiden af bladene. De forankres med et lille skaft og er kun 0,2mm. Larverne er halvt gennemsigtige og ovale i formen. Det sidste larvestadie skiller sig ud fra de øvrige ved at larven har syv par lange kraftige udvækster, såkaldte voksstråler på ryggen.
Tiltag:
Det er muligt at bekæmpe mellus med insektsæbe, gerne flere gange.Er planten hårdt angrebet er det bedre at fjerne den. Ellers må man i gang med biologisk bekæmpelse med Encarsia formosa, snyltehveps eller Macrolophus caliginosus,rovtæge
Her ses nymfer fra mellus som er parasitteret af snyltehveps
Skjoldlus
Til de mere vanskelige skadedyr hører skjoldlusene.De mest almindelige arter er:
Voksskjoldlus, Coccus hesperidum
Den gule palmeskjoldlus, Aspidiotus nerii
Væksthusskjoldlus, Saissetia coffeae
Væksthusskjoldlus, Saissettia olea
Diaspis boisduvalii
Skadebillede:
På de grønne plantedele opstår lyse prikker. Stærkere angreb giver forkrøblede planter.
Insekterne findes langs stængler og på stilke og blade. De sidder langs med midternerven på bladets underside. Skjoldlus ser man på planter som palmer, ficus, asparagus og oliventræer.
Biologi:
Hos visse arter af skjoldlus udsondrer hunnerne et specielt stof, som danner et skjold til beskyttelse af æggene. Hos andre arter omdannes hunnens ryghud til et skjold som er rundt eller aflangt. Farven er gullig, lys- eller mørkebrun og skjoldene er 2-5 mm lange. De unge dyr vandrer en tid frit omkring. I et af de senere larvestadier suger de sig fast, danner skjold og forbliver på samme sted resten af livet. Hannerne, der ligeledes forekommer, bevæger sig frit rundt og har som voksen et par vinger.
Vokskjoldlus Coccus hesperidum
Dette er en helt almindeligt forekommende skjoldlus på potteplanter.Skjoldet er blødt, fladt og formen er aflang. Farven er gulbrun. Denne art er årsag til meget honningdug. Forekommer bl.a. på Citrus, Ficus, Hedera, Nerium og bregner.
Palmeskjoldlus Aspidiotus nerii
Denne art har et rundt, lidt ophøjet skjold som er hvidt med en gul midte. Selve dyret under skjoldet har en citrongul farve. Arten forekommer bl.a. på Agave, Hedera, Nerium og palmer.
Væksthusskjoldlus Saissetia coffeae
Denne art kan angribe de fleste arter af potteplanter, som fx Codiaeum, bregner og Stephanotis.Skjoldet er ujævnt, skinnende og mørkebrunt. Størrelsen på skjoldet kan variere fra 2 til 4,5 mm afhængig af hvilken planteart den lever på.
Væksthusskjoldlus Saissetia nerii
Denne art ligner S. coffeae men er mørkere og næsten sort i farven.
Bregneskjoldlus – Pinnaspis aspidistrae
Ses på bregner, men som artsnavnet siger også på Aspidistra og ellers palmer, Dracaena m.fl.
Snyltehvepsen Encarsia citrina kan anvendes mod denne – om de er på bregner eller ej. Mariehønsene mod ægte skjoldlus kan ikke anvendes mod denne art.
Diaspis boisduvalii
Denne art er meget almindelig på væksthusdyrkede orkidéer og på palmer. Dyrene sidder først og fremmest på de nederste dele af planterne mellem de tætsiddende blade. Hunnens skjold er gult til brunt, halvgennemsigtigt, ovalt og fladt ca. 2 mm langt. Hannernes skjold er dækket med hvide vokstråde, aflangt i formen med tre distinkt markerede langsgående ribber. Hannen er betydelig mindre end hunnen, kun 0,8 - 1,0 mm lang.
Tiltag:
Det er ikke let at bekæmpe skjoldlus, fordi de sidder meget beskyttet og er modstandsdygtige overfor bekæmpelsesmidler.Hårdt angrebne dele klipper man væk før man begynder en bekæmpelse. Olieholdige midler som Kibrill kan være en brugbar løsning, hvis man er sikker på at ramme skjoldet og gentager behandlingen nogle gange.
Biologisk bekæmpelse: Cryptolaemus montrouzieri
Uldlus
Uldlus er i slægt med skjoldlus, men de mangler skjold og kan flytte sig. Der er flere forskellige arter uldlus og i væksthus har man fundet op til 15 forskellige arter. De fleste arter lever på overjordiske dele, men der findes også arter, som lever på rødderne. Her er de mest almindelige:
Kortfrynset uldlus, Pseudococcus affinis
Obscurusuldlus, Pseudococcus obscorus
Skadebillede:
Uldlus finder man i stængelforgreninger, i løvet og mellem tæt siddende blade. De forårsager stort set samme skade som skjoldl
us. Dyrene suger plantesaft fra potteplanterne. Ved stærke angreb bliver bladene gule og falder af.
Værtsplanter er bl.a. kroton og ficus.
Biologi:
Uldlusene afsondrer voks som dækker huden, men kan også blive uldlignende og dermed udgør de et værn for dyrene. Fuldvoksne er de ca. 3 mm lange og hvidlig rosa farve. Mere eller mindre lange, voksagtige voksstråler stikker ud i fra kroppens sider. Halefnokkerne kan være kortere eller længere. Uldlus er også årsag til honningdug, men ikke i samme omfang som skjoldlus. Æggene er godt beskyttet af vokstråde. Udviklingstiden fra æg til voksen er 81 dage ved 18 grader og 46 dage ved 22 grader. En hun lægger i alt 200 til 300 æg.
Citrusuldlus, Planococcus citri
På kontorer og i vinterhaver er Citrusuldlusen den mest almindelige art. Voksstrålerne er næsten alle sammen lige lange, omtrent 1 mm.
Langfrynset uldlus, Pseudococcus longispinus
Denne art har voksstråler som er lige så lange eller længere end dens egen krop.
Kortfrynset uldlus, Psedococcus affinis
Disse to arter er meget vanskelige at adskille fra hinanden. Voksstrålerne er omtrent halvdelen af kroppens længde.
Tiltag:
Det er ikke let atkomme af med uldlus. Hårdt angrebne dele klipper man væk før man begynder en bekæmpelse. Olieholdige midler som Kibrill kan være en brugbar løsning, hvis man er sikker på at ramme skjoldet og gentager behandlingen nogle gange.
Biologisk bekæmpelse: Cryptolaemus montrouzieri
Frugtfluer
Og så er der de irriterende fluer som ikke kommer fra planterne. De har fået et navn som fortæller, hvor de kommer fra - eller hvor man tror de kommer fra: Bananfluer - blomsterfluer - frugtfluer.
At snakke om blomsterfluer i denne forbindelse er en forkert anvendelse af navnet. Blomsterfluer ser vi oftest udendørs. De kendes på deres hurtige, rykvise flyvning, samt deres evne til at stå stille i luften. De har de samme striber som hvepsen, men har en tykkere bagkrop. De har ingen betydning i denne sammenhæng.
Bananfluer (som har mange andre navne; eddikefluer, frugtfluer er nogle af dem) er et par mm store fluer af slægten Drosophila. De svirrer omkring papirkurve, frugtfade, afløb og andre steder, hvor der er frugtsaft eller andet, som er let at spise.
Tiltag:
Drejer det sig om et virkelig problem kan man forsigtigt antyde, at lidt bedre hygiejne kan være på sin plads fx at tømme papirkurvene hver dag, specielt fredag eftermiddag før man går hjem. Tag gammel frugt væk fra frugtfadene og tør evt. frugtsaft op. Afløb som ikke bruges så ofte bør renses eller spules. Ikke mindst skal personalet holde sig fra at hælde kaffe eller the i planterne.
Trips
Disse insekter er store nok til at kunne ses med det blotte øje, men kan være vanskelige at opdage, fordi nogle af arterne lever inde i knopper og blomster eller på andre skjulte steder. De forstyrres let, og flyver væk. Vil du se dem, kan du forsigtigt nærme dig planten uden at berøre den, holde hånden under en skudspids og med den anden hånd ryste skudspidsen. Så vil dyrene falde ned i hånden. De forsøger umiddelbart at flyve væk. Saml dem i et syltetøjsglas, så du kan se dem ordentligt. Også her findes flere arter:
Båndet væksthustrips, Parteothrips dracaenae
Nellikketrips,Thrips tabaci
Blomstertrips, Franklinella occidentalis
Sort væksthustrips, Heliothrips haemorrhoidalis
Biologi:
Som regel 1-2 mm lange, smalle insekter, med to par meget smalle og i kanten hårede vinger. Stikkende og sugende munddele. På fødderne har de en slags hæfteorgan.
Den båndede væksthustrips Parthenotrips dracaenae
Denne anses for at være den mest almindelige trips indendørs.Hver hun lægger 60 æg, som stikkes ind i bladene. De nyklækkede larver er næsten gennemsigtige, men som fuldvoksne varierer de i farve fra gul til hvidlig. Larverne falder ned på jorden og gennemgår de to puppelignende stadier før det fuldt udviklede insekt kommer frem. Dyrenes sorte ekskrementer ses som små, glinsende prikker i de angrebne partier.
Skadebillede:
Fra undersiden suger de cellesaften ud af cellerne. Det giver rækker af hvide striber som ses tydeligt på bladets overside.
De angrebne blade får et sølvagtigt udseende, som skyldes
at der trænger luft ind i cellerne.
Værtsplanter er bl.a. Citrus, Ficus, Dracaena, Codiaeum og palmer.
Biologi
Denne art er ca. 1 mm lang og har en mørkbrun krop. På de gråhvide vinger er der et mørkere felt, som danner 2-3 tværgående bånd, når vingene er ikke er udslåede. Dette giver dyrene et karakteristisk, stribet udseende. Dyrene lever på fuldt udviklede blade først og fremmest på grønne planter.
Nelliketrips Thrips tabaci
Det danske navn stammer fra den tid, hvor der blev produceret nelliker i Danmark. Måske er det er på tide at få et nyt navn. Hollænderne kalder den for løgtrips.
Denne art findes spredt udendørs over hele jorden, undtagen i pol-områderne. Når man begynder at høste forlader tripsen marken og kommer i store sværme ind gennem vinduerne eller sætter sig på den fugtige menneskekrop til almindelig irritation.
Skadebillede:
Nelliketripsen angriber først og fremmest blomster, men kan godt leve på andre grønne dele af planten. På bladene befinder de sig mest ved siden af de store nerver. På de angrebne blomster ses en ændring af farven, lyse striber og indtørrede pletter.
Biologi:
Den er ca. 1 mm lang, grå-eller brunlig insekt med brune vinger. Farven afhænger af hvilken plante den sidder på. Hos nellikketripsen forekommer hanner sjældent. Ved 24 grader lægger hunnerne ca. 4 æg om dagen, i alt mellem 70 og 100 æg. Pupperne befinder sig på jorden eller i den øverste del af jorden.
Blomstertrips Franklinella occidentalis
Denne art kom til Danmark i midten af 1980´erne og har fået en meget hurtig spredning.
Skadebillede:
Dyrene sidder på de øverste dele af planten. De angriber først og fremmest blomster, som får hvide striber eller indtørrede pletter. Angreb på pelargonieblade resulterer i korksyge og misdannelser.
Biologi:
Det fuldt udviklede insekt er ca. 1,5 mm lange, lysebrune og uden lup er den svær at adskille fra nelliketripsen. Pupperne befinder sig på eller i den øverste del af jorden. Udviklingstiden er den samme som for Thrips tabaci.
Sort væksthustrips Heliothrips haemorhoidalis
Denne trips er ca. 1,3 mm lang og har en sortbrun krop. Værtplanter for denne tripsart er først og fremmest Azalea, Citrus, orkidéer, bregner og Dracaena marginata.
Tiltag:
Trips kan godt lide et tørt og varmt miljø. Ved at oversprøjte planterne ofte, kan man holde angrebene nede. Vandstrålen skal have et temmelig højt tryk og det er vigtigt at undersiden af bladene douches ordentligt, da dyrene først og fremmest lever der.
Biologisk bekæmpelse.:
Tripsrovmide: Ambluseius cucumeris
Rovtæge: Orius majusculus
Væksthussnudebiller
Væksthussnudebillen er en snudebille, som tilhører slægten Otiorhynchus. Det er flere forskellige arter, men den art som er mest almindelig på potteplanter er Otiorhnychus sulcatus. Dyrene kan følge med jorden, planterne eller komme udefra
Skadebillede:
De fuldt udviklede insekter spiser af de overjordiske dele, først og fremmest bladene og forårsager halvmåneformede gnav i bladkanten, det såkaldte 'billetklip'.
Larverne udøver den mest betydningsfulde skade ved at spise af planternes rødder og stængelbasis.Det ender med at planten visner og dør.
Biologi:
Snudebiller er lyssky og kan ikke flyve fordi dækvingerne er vokset sammen. Det er sjældent, at vi ser de fuldt udviklede insekter. Billerne har 4 forskellige udviklingsstadier: Æg, larve, nymfe og voksenstadiet. Den fuldt udviklede snudebille er 7-10 mm lang, og farven er sortbrun med gule 
prikker på bagsiden. Fra juli til oktober lægger de voksne insekter 10-1.000 æg i jorden. Ca. 50 % udvikler sig til larver i løbet af 10-25 dage. Larverne er gråhvide med et brunt hoved og er 2- 10 mm lange. De overvintrer i jorden og om foråret forvandles de til nymfer. Nymfestadiet varer ca. 20 dage.
Den totale udviklingstid er meget afhængig af temperaturen og indendørs finder man derfor alle stadier hele året.
Tiltag:
Biologisk bekæmpelse fungerer godt med nematoder, Heterorhabditis megidis. Steinernema feltiae er en nematode som lever i snudebille- og sørgemyggelarver. Den dræber ikke bare larverne men beskytter planten mod nye angreb i flere måneder.
Mider
Mider hører til klassen edderkopper, ordenen mider.I det følgende præsenteres et antal arter som du skal kende til:
Spindemider
Spindemider findes både inde og ude. Indendørs træffer vi på bl.a. Væksthusspindemiden,Tetranychus urticae og Tetranychus cinnabarinus
Skadebillede:
De første tegn på at en plante er angrebet af spindemider er, at der dannes lyse prikke
r på bladene. De opstår når spindemiden suger saft ud af cellerne. På undersiden kan man se de voksne spindemider og en tynd, hvid belægning ved bladnerverne. Belægningen består af tomme huder og æg. Bladene får et gråagtigt udseende og ser støvede ud. Ved stærke angreb gulner bladene, hvorefter det visner og falder af. Ved store angreb finder man ofte fine spindetråde på og mellem bladene eller på andre dele af planten. Spindemider finder vi ofte på Hedera, Dieffenbachia og Hibiscus.
Biologi:
Hunnerne er størst, 0,4-0,5 mm lange. Hanner og larver er lidt mindre. Farven er almindeligvis gulgrøn med et par mørke pletter på ryggen, men farven kan variere mellem gul-gulgrøn-orange og brun alt afhængig af hvilken plante de lever på. Hunnerne kan lægge over 100 æg.
Larver af spindemider har tre par ben. Nymfer og voksne spindemider har 4 par. Forholdene mellem hunner/hanner er 3/1. Æggene er runde og gennemsigtige. Ved temperaturer under 12 og over 40 grader udvikler spindet sig ikke.
Tiltag:
Insektsæbe kan anvendes regelmæssigt (hver uge).
Biologisk bekæmpelse:
Rovmid
e, Amblyseius cucumeris
Spinderovmide, Phytoseiulus persimilis
Swirskiirovmide, Amblyseius swirskii
Galmider
Galmider er meget almindelige udendørs på busker og træer. Indendørs træffer vi den kun på Yucca.Yucca galmide,Cicidophyopsis hendersonii
Skadebillede:
Meget ofte forveksles et galmideangreb med et svampeangreb. Skader på Yucca viser sig først som små melagtige pletter på bladene. ”Melet består af æg samt døde og levende dyr.
Biologi:
De små, lange og smalle insekter er kun 0,2 mm lange.
Tiltag:
Angrebne planter bør bortskaffes for ikke at sprede angrebet. Ingen virksomme bekæmpelsesmidler er rapporteret.
Dværgmider
Indenfor familien dværgmider er der flere arter af mider som kan angribe forskellige potteplanter.
Skadebillede:
Dyrene sidder i skudspidserne og suger på henholdsvis uudviklede blade og blomsterknopper. Skaden ses først når de deforme blade bliver synlige flere uger efter at skaden er sket. Ved stærke angreb stopper tilvæksten helt. Der kan også dannes en type af korksyge. Dværgmider forekommer bl.a. på Cissus, Codiaeum, Ficus og Hedera.
Biologi:
Dværgmider kan ikke ses med det blotte øje. De er kun 0,2-0,3 mm lange. Unge insekter har en næsten farveløs krop, mens de ældre er svagt brunfarvede. Æggene er ovale og hvidlige. Udviklingstiden fra æg til fuldvoksen mide tager kun to uger.
Tiltag:
Dværgmider spredes oftest med planterne, derfor er det vigtigt at man er påpasselig med at få friskt plantemateriale. Stærkt angrebne planter bør smides ud og på de let angrebne kan man forsøge biologisk bekæmpelse.
Biologisk bekæmpelse: Amblyseius cucumeris.
Svampesygdomme
De fleste svampe er nyttige nedbrydere og nogle få er parasitter. De angriber planter, som i forvejen er svage af en eller anden årsag. Angreb på planter i god form og i det rigtige miljø er usædvanligt.
Man må skelne imellem svampeangreb på de overjordiske dele og svampeangreb på rødder og rodhals
Svampe danner sporer, som spredes med vind og vand. Der er millioner af sporer omkring os, hvilket forklarer, at der pludselig kan være mug på brødet eller på grøntsagerne i køleskabet. Man må regne med, at der er store mængder sporer på både blade, stængler og i vækstmediet.
1. Svampeangreb på ovenjordiske dele
Først når sporene har vært fugtige i et stykke tid (som regel flere timer) begynder de at spire. Ud af sporerne kommer der en hyfe, som trænger ind i epidermis.Hvis bladet udtørrer før hyfen når gennem epidermis, så dør hyfen. Først når hyfen er inde i planten kan den starte et svampeangreb.
I kontormiljøer forekommer det næsten aldrig, at epidermis er fugtigt i så lang tid, at hyfen når at trænge ind. Svampeangreb på de overjordiske dele er derfor et sjældent syn.
Under den lange transport
i plastemballerede containere, er der imidlertid gode muligheder for et svampeangreb. Derfor kan man forvente et svampeangreb ved ankomst af en sådan last. Når planterne tages ud af emballagen tørrer svampen ind, men kan efterlade pletter som på billedet.
Det er en fejl, hvis man ikke tager sig tid til at kontrollere planterne, så snart de er ankommet. At få angreb af bomuldsmellus eller et svampeangreb bare fordi man ikke så det ved ankomsten er dumt.
Gråskimmel
Svampe lever i plantevævet. Der er tørt på overfladen, hvilket adskiller svampeangreb fra bakterieangreb, som er fugtige (undtagelse: Storknoldet rådsvamp).
Symptomer
Fra de
t sted, hvor hyfen vokser ind i vævet spreder den sig i cirkler udadtil. Fra begyndelsen ser man små gule eller brunlige pletter. Med tiden vokser pletten og misfarvningen kan gå over til at blive en belægning af brune eller grålige sporer. I høj luftfugtighed vokser myceliet oven på epidermis, hvilket giver en hvid eller grå belægning.
Meldug
Meldug ses meget i haven og naturen på f.eks. tjørn, roser, asier, Asters og mange flere. I kontorbeplantning kan den komme på bl.a. Polyscias, Kalanchoë og andre planter, især hvis de står i træk. .
Symptomer
Svampen ses først som pletter af en spindelvævsagtig, hvid belægning, senere bliver belægningen 
melet og pletterne flyder sammen, så hele bladet dækkes. Meldugsvampene adskiller sig fra de fleste af de øvrige svampe ved kun at angribe bladene meget overfladisk. Hvis man gnubber den hvide belægning af, ser vævet underneden helt og ubeskadiget ud. Svampen skader ved, at den udsuger planten og den dækker bladenes overflade så tilgangen af lys hæmmes. I nogle tilfælde dræbes planten helt, i andre tilfælde lever planten med svampen uden at tage mere skade, end at den kommer sig igen.
Bekæmpelse
Meldug er meget svær at bekæmpe. Den kræver høj luftfugtighed mens sporene spirer, det sker ofte om natten. Svampens udvikling sker gerne i tørt og varmt vejr, der også fremmer dannelse og spredning af sporer. Disse forhold er det næsten umuligt at gøre noget effektivt ved. Der findes olieholdige midler, som kan bekæmpe svampen i et vist omfang og også kemiske midler, men det bedste man kan gøre, er at holde sine planter så sunde som muligt og købe modstandsdygtige sorter af planter, der er særlig udsatte.
Tiltag
Når du ser angrebet, er det sikkert for sent at stoppe det. Fjern de skadede blade og håb på, at angrebet stopper.
2. Angreb af svampe, som er bundet til vækstmediet (rod - og rodhalsråd, visnesyge).
Ryster man vækstmediet fra rødderne af døde eller halvdøde planter, er det almindeligt, at rødderne er brune, sorte, bløde og/eller døde.
Det er almindeligt at finde arter af svampene Pythium, Phytophtora, Rhizoctonia og Fusarium m.fl.
Ofte er angrebet først sat i gang efter at roden har vært svag enten som følge af iltmangel eller en eller anden form for næringsmangel.
Overvanding kan således være en indgangsport for et svampeangreb på plantens rødder.
Visnesyge.
Symptomer.
Enkelte blade eller et helt skud begynder at hænge. Det ser ud som om de mangler vand. Er det hele planten der hænger, tror man at den er tør og vander den endnu mere. Kort efter konstaterer man, at planten er død.
Det er vigtigt i første omgang, at se ordentligt på planten før man giver den mere vand. Visnesyge giver en grå bladfarve og hårde blade, som ser anderledes ud end bladene på en udtørret plante.
Årsagen til dette skadebillede er, at svampen vokser inde i rodhalsen og i karene. Her lukker den af for vandtransporten, hvilket resulterer i, at planten hænger og med tiden tørrer ud.
Der er to svampeslægter som giver anledning til visnesyge: Fusarium og Verticillium.
Tiltag.
En tør rodhals gør det vanskeligere for svampene at vokse ind i epidermis - akkurat som på bladene.
Er de først kommet ind, er der ingenting som kan stoppe dem. Derfor skal man fjerne de angrebne skud og regne med, at hele planten kommer til at dø inden for kort tid.
Hold øje med knive og sakse! De har sikkert mycelium på sig som du hurtigt kan sprede, når du laver det næste snit.
Disse må desinficeres før de kan bruges igen.
Før du planter en ny plante i beholderen, skal voksemediet byttes ud og potten desinficeres. Der er vældig livskraftige svampe, som kan overleve i vækstmediet og beholdere i mange år.
En af de mest hjemsøgte planter for tiden er Hedera.
Bakteriesygdomme
De fleste bakterier er vigtige for naturens kredsløb. De er nedbrydere som omsætter dødt organisk materiale. På denne måde skaffer de sig den energi, som de har behov for.
En del bakterier henter deres energi i andre levende organismer. Vi kalder dem parasitter. Mennesket kan blive plaget af flere farlige parasitter som f.eks. stivkrampe og tuberkulose (TBC),
Planterne har både nyttige og farlige bakterier. Økologisk produktion får stor hjælp af en nitrogenfikserende bakterie i bælgplanter. De omdanner luftens kvælstof til en energirig tilstand af kvælstof, som planterne har behov for.
Det er kun et lille antal bakteriearter, som er årsag til sygdomme på planter. Det er vigtigt at huske, at disse arter ikke angriber mennesker.
Xanthomonas pelargonii
Xanthomonas hederae
Rodhalsgalle
Agrobacterium tumefascians
Biologi:
Bakterier er encellede organismer med cellevægge men uden en egentlig cellekerne. Bakterier tilhører planteriget. De formeres ved celledeling. Under gode forhold kan en bakterie dele sig hvert femtende minut. Det bliver til
100 000 000 stk. efter 8 timer. Så galt går det dog ikke, på grund af forgiftning af egne ekskrementer og mangel på plads.
Alle bakterier, der er årsag til plantesygdomme er stavformede og de fleste har trådlignende strukturer, som de bruger til at flytte sig med. De er meget små, kun 0,001 mm.
Generelt gælder, at der udvikles bløde sår ved bakterieangreb mens svampeangreb giver tørre sår.
Bladpetsyge på hedera Xanthomonas hederae
På hederastængler opstår ofte flere centimeter lange, brunligsorte pletter, som nogle gange omkranser hele stænglen. Som et resultat visner alt ovenfor angrebet.
På bladene opstår gule pletter op til 2 cm. Pletterne tørrer ind og falder ud, så der bliver huller i bladene.
Bladpletsyge på pelargonia (bakterievisning) Xanthomonas pelargonii
På undersiden af de gamle blade opstår først olieagtige pletter. De udvikler sig efterfølgende til runde rødlige eller gråbrune pletter omringet af en gulgrøn kant.
Bladene tørker ud efter et stykke tid.
Rodhalsgalle Agrobacterium tumefascians
Sygdommen forekommer på forskellige potteplanter bl.a. kaktus, pelargonie, begonia og julestjerne. Ved basis af stænglerne og også på rødderne finder man mørkebrune udvækster. Stærkt angrebne planter visner, fordi at planterne ikke kan optage vand.
Tiltag:
Der er ingen bekæmpelsesmidler mod bakteriesygdomme. Ved et angreb skal plante og substrat forsigtigt tages væk, så der ikke sker nogen spredning af bakterierne. Plantebeholderen skal rengøres med klorin el. lign. før det fyldes med et nyt vækstmedie.
Som for virus gælder det, at moderplanterne skal være testet og frie for disse bakteriesygdomme.
Friskt plantemateriale er meget vigtigt.
Virus
Virussygdomme angriber ikke bare mennesker og dyr men også planter. De smitstoffer, der fremkalder virussygdomme er ikke organismer i almindelig forstand.
I planterne spredes de med cellesaften. Det betyder, at alle sugende insekter samt knive og sakse er vigtige for spredningen.
Virus er et latinsk ord som betyder gift.
Skadebillede:
De mest almindelige symptomer går under navnet mosaik. Bladene får et uregelmæssigt mønster i lys- og mørkegrønt. Andre symptomer er lyse nerver, lyse striber, runde pletter og døde pletter i forskellig form og størrelse.
Bladene kan blive abnormt smalle eller på en anden måde blive deformerede. Misfarvede og misdannede blomster forekommer bl.a. hos pelargonia og tulipan. I værste fald kan tilvæksten hæmmes helt og det bliver til små forkrøblede planter. Mange plantevirus angriber et stort antal planter mens andre er svært specialiserede.
Biologi:
Viruspartikler består af nukleinsyre (DNA) som er lukket inde i en beskyttende kappe af proteiner. Virus kan ikke formere sig udenfor sin vært. Den trænger ind i cellerne og tager alt som den behøver fra cellen. Viruspartiklerne stopper deres virksomhed hvis værten indsætter et modangreb (fx feber hos mennesket).
Partiklerne kan være stavformede, trådformede eller sfæriske og størrelsen er 0,000001mm.
Har en plante først fået viruspartikler i sig, spreder de sig til hele planten. Tager man stiklinger fra planten bærer de virus med sig.
Sugende insekter fører smitten fra plante til plante.
Tænk på at saften som sidder på saksen kan bringe smitten videre.
Tiltag:
Det er to veje at gå. Den ene er at fjerne alt det syge materiale. Desværre er det alvorlige virussygdomme som ikke viser sig direkte.
Derfor er den anden vej så vigtig.
Start med rent plantemateriale. Ved meristemformering og varmeterapi kan man få virusfrie stiklinger.
Tjek leverandøren for hvad de gør for at holde virus væk fra deres moderplanter. Virusfrie moderplanter er en betingelse for at få virusfrie planter.