Du får kendskab til hvad lys er, som ét af de grundlæggende vækstkrav, planter har. Du skal kunne udføre
lys-målinger, samt ud fra resultaterne kunne regulere planternes vækstfaktorer, således at planternes vækst bliver optimal i forhold til planternes placering.
Vi kigger på lysvariation igennem året og lysindfald indendørs. Derefter ser vi på lyskvalitet og plantens reaktioner på lys. Definition af lys, måling af lys og kunstlyskilder omtales til sidst.
I flere af de tidligere afsnit, har der været skrevet om lys. Planter behøver altså lys, men lys er samtidig den begrænsende faktor ved indendørs planter. De enkelte plantearter har forskellige lyskrav og det kan man tage hensyn til ved placering i forhold til verdenshjørner og afstand til lysindfald (vindue m.m.) Men lysniveauet er forskelligt fra dag til dag og gennem året.
Lysvariation gennem året
Lysmængden i løbet af året har en vældig stor variation. Som det ses nedenfor udgør den samlede indstråling i månederne april til oktober ca. 80 %, hvorimod okt. – april kun udgør 20 % af årets samlede lysmængde. Disse variationer må vi tage hensyn til ved valg og placering af planter.
Figuren viser indstrålingens (lysmængdens) fordeling igennem årets måneder. Tallene angiver hvor mange procent af lyset, der kommer i de enkelte måneder. I november til og med januar er der 5 % af den samlede indstråling, mens der i de 3 måneder maj til juli kommer 50 % af den samlede indstråling. Det ER mørkt om vinteren! Jo længere mod nord man kommer, desto flere lyse timer i sommerperioden og desto færre om vinteren.
Lysniveau indenfor
Når lyset skal igennem en thermorude falder lysniveauet med 20-50 %, afhængig af om der er snavs og støv på ruden.Blot 1 meter fra vinduet er lysmængden yderligere faldet med 40 - 50 % og i de mørkeste kroge er der 5 % lys eller mindre i forhold til lige indenfor vinduet.Så hvis lysniveauet er lavt udenfor, er der næsten ingenting indenfor! Lysdæmpede ruder kan reducere lyset meget væsentlig.
Lysmængden falder drastisk jo længere vi bevæger os væk fra lysindfaldet. Til venstre er det angivet i procent af lyset udenfor (100%). Til højre er det angivet i lux, som omtales senere.
Lyskvalitet
Hvis lysindfaldet ikke er direkte lys fra solen kalder man det diffust lys. Det er også et godt lys for planter, fordi det almindeligvis indeholder alle lysfarver. Man snakker om lysets spektralfordeling, populært sagt, fordelingen af lysets farver. Hver farve har sin betydning, eller måde hvorpå den påvirker planten.
Lys er en betegnelse for nogle bestemte strålingsenergier. Lysspektret følger regnbuens farver fra blå-grøn-gul-orange til rød. Til sammen bliver det hvidt lys! De enkelte farver indeholder forskellig mængde lysenergi, og det er energien, planterne reagerer på.
Dagslyset indeholder alle spektrets farver. Hvilket man kan se, når dagslyset går gennem et prisme eller hvis det brydes i regndråberne. Resultatet bliver en regnbue.
Lysets spektralfordeling (inddeling i farver). Lysspektret er fra 400-700 nm.
Lyset strømmer fra lyskilden i bølger. Tallene nederst (x-aksen) angiver lysstrålernes afstand fra bølgetop til bølgetop i nm (1 milliondedel af 1 mm). Der hvor afstanden er mindst er der mest energi.
Den sorte kurve viser plantens følsomhed overfor lysfarverne og den hvide kurve viser øjets følsomhed. Som kurven viser, er det mest blåt og rødt lys, der absorberes og nyttiggøres i fotosyntesen. Tilbage bliver den grønne del af spektret. I og med den reflekteres ser vi bladene grønne.
De enkelte lysfarver/stråler virker forskelligt på planten, som det kan ses nedenfor:
| Navn | nm | Evt. lysfarve | Virkning |
| Ultraviolet stråling | 300-315 315-400 |
Ødelæggende/dødelig Formdannende (korte, tykke blade) | |
| Synlig stråling | 400-500 500-600 600-700 |
blåt lys grøn-gult lys orange-rød |
Fotosynteseaktiv, formdannende, (korte planter), fremkalder bevægelser Reflekteres eller optages som varme Maksimal fotosynteseaktivitet, påvirker blomstring |
| Langrød stråling | 700-750 | Formdannende (kraftig længdevækst, små blade), påvirker blomstring | |
| Infrarøde stråler | 750-2800 | Optages som varme |
Lysets betydning
Lys har overordnet indflydelse på 3 forhold nemlig:
Ved lysmangel vil planten eksempelvis få mindre, blege og tyndere blade og måske forekomme tynd og ranglet. Der vil eventuelt ske bladfald af de ældste blade, idet planten vil bruge af de reserver der findes i de ældste blade. Planter skal have en vis mængde lys for at få deres naturlige farve.
Planter, der ikke kræver så meget lys kan blive blege af solen og dermed blive mere lyse i både blade og blomster, hvis de placeres for lyst. Hos sukkulenter ses ofte en rødfarvning af bladene, hvis de får meget sol og samtidig er tørre. Planter kan få solsvidninger, det sker især, hvis planten flyttes fra skygge til sol uden en afhærdning, eller hvis der er vanddråber på planter, der står i direkte sol. Dråberne virker som et brændglas.
Forskellige begreber for lys
I almindelig "amatør" sammenhæng bruger man lumen, f.eks. ved køb af belysning til boliger. I vores sammenhæng bruger vi lux og i helt proffesionel sammenhæng bruger man mikro Einstein, som angiver nøjagtigt den energimængde, der er tilgængelig for fotosyntesen.
I det følgende forklares sammenhængen mellem lumen og lux, og hvordan det kan bruges i praksis.
1 lumen er den lysmængde
fra et normalt stearinlys,
som rammer 1 m2 af en
kugle med radius på 1 meter
1 lux er 1 lumen per m2.
Afstanden til lyskilden har ingen betydning.
Lux angiver belysningen på overfladen. Hvis afstanden øges til lyskilden reduceres belysningen = færre lux.
Hvis belysningen er 1.000 lux i 1 meters afstand fra lampen bliver den 250 lux, hvis afstanden til lampen øges til 2 meter.
Belysningen reduceres med kvadratet til afstanden fra lampen.
Planter kan inddeles i grupper alt efter lyskrav. Der er dog ikke nogen given opdeling, så forskellig litteratur angiver forskellig gruppering. Nedenfor er eksempel på inddeling i lyskrav gældende for de væsentlige lyse timer i vækstperioden:
meget ringe lyskrav: ....... 200-1000 LUX
ringe lyskrav: ................1000-2000 LUX
moderat lyskrav: ............2000-5000 LUX
højt lyskrav........................ <5000 LUX
Vinteren er kun et spørgsmål om overlevelse. Man kan måske flytte planterne til køligere placering. Det vil gavne f.eks.middelhavsplanter som Citrus og Oliven, for at undgå bladtab. Planter med tæt bladmasse kan beskæres (se afsnit 13), så der kommer mest muligt lys til de tilbageblevne blade. Måske kan planterne flyttes til en lysere placering eller man kan etablere kunstlys. De fleste virksomheder vil helst undgå at være afhængige af kunstlyset, da det giver ekstra arbejde med installation, valg af armatur, udskiftning af lamper og evt. regulering af afstand til planterne ved fortsat vækst. Men det sker, man har brug for kunstlys, derfor følgende afsnit.
Når vi snakker kunstlys er lamperne (pærene), dem vi sætter i armaturet. Lamper kan have forskellig farve afhængig af, hvad der skal belyses og hvilken egenskab, man sætter mest pris på.
Lamperne adskiller sig fra hinanden på følgende punkter:
1. Spektralfordeling (farve på lyset) i forhold til anvendelse, om det skal være til vækst eller dekoration.
2. Levetid
3. Krav til armatur
4. Økonomi
a. Pris på armatur
b. Pris på at ombytte lamper
c. Pris på elektricitet.
Den sidste parameter er stærkt afhængig af, hvor effektiv lampen er. Derfor kan det variere, hvad der er det bedste alternativ.
Der findes et utal af lamper, og der bliver flere og flere. De mest almindelige forekommende lampetyper er halogenlamper, lysstofrør, højtrykslamper og led-lamper.
Halogener er grundstofferne: Jod, klor, fluor, brom og astat. De danner deres egen serie i det periodiske system og har nogle af de samme egenskaber.
Halogenlamper findes med eller uden indbygget reflektor. Findes til 12 volt og 230 volt. Det anbefales at bruge typerne med glas for lampen.
Halogenlampen giver mindre varme (ikke så meget infrarødt lys) og næsten dobbelt så meget lys, som en glødelampe (som er helt uanvendelig) med samme antal watt. Holdbarheden er 2-4.000 timer.
Lampen består af et glassrør med en forbindelse i hver ende. Med spænding på polerne dannes en lysbue i røret. Farven er afhængig af hvilke stoffer, der findes i røret.
Det kan være kviksølvdampe. Så bliver lyset ultraviolet, dermed usynligt og farligt for huden. Ved at lægge et lysstofpulver på rørets inderside omdannes det ultraviolette lys til synligt lys.
Lysstofrør findes i mange forskellige former og længder.
Øverst er de gamle 26 mm tykke rør og under dem er de nyere rør, som er 16 mm tykke
Kompakt lysstofrør, der takket være sin store effektivitet nu erstatter glødelampen.
Der findes lysstofrør i forskellige farver. De sorte søjler viser hvor meget lys, der bliver produceret i to forskellige lysstofrør.
Den øverste figur er for farve 33 hvid. Den er stadig meget almindelig, selvom den har en dårlig farvegengivelse. Den nederste figur viser farverne meget bedre. Ved at forandre på pulversammensætningen fås forskellige farver på lyset.
Lysstofrøret er blevet videreudviklet til kompakte lysstofrør.
Alle disse lamper indeholder kviksølv og derfor skal man være forsigtig med dem. Ved udskiftning, skal de gamle lamper leveres til genbrug.
En anden lampetype er metalhalogenlamperne. De er meget effektive og giver et godt lys. Findes i dag i mange forskellige størrelser.
400 watt højtryks-metalhalogenlampe. Længde ca. 28 cm.
De sorte søjler viser hvor meget lys lampen giver i de forskellige farver. Denne blanding kommer fra lampen ovenfor og bliver kaldet for hvidt lys. Godt til plantebelysning.
Høytryks-natriumlampe giver et varmt hvidt lys. Findes i 50 og 100 watt. Længde ca. 15 cm.
De sorte søjler angiver, hvor meget lys lampen giver i de forskellige farver. Med en stor andel rødt opleves dette lys som varmt-hvidt. Godt til plantebelysning.
Bruger man natrium i stedet for kviksølv, fås den mest effektive lampe kaldet natriumlampen. Du har sikkert set den som den gule vejbelysning eller som lyskilde i væksthuse. Planterne trives godt, men farven er problematisk og kan næppe bruges i kontorer og butikker.
Det findes også højtryk-natriumlamper, som giver et varmt hvidt lys. De er meget anvendelige til plantebelysning Alle gasudladningslamper kræver specielle tændere for at blive antændt. Det tager også et stykke tid før metalhalogenlamperne når den fulde styrke.
Efter at de er slukket, skal de køles ned før de kan tændes igen. Bliv derfor ikke forskrækket, hvis du ved en fejltagelse slukker en af disse lamper. De begynder at lyse igen efter 5-15 minutter.
De fleste lamper er udemærkede til plantebelysning. Det må i sidste ende blive økonomien som bestemmer, hvad der for tiden er det bedste valg. Farven på lyset betyder noget for planternes udseende. Hvis lyset er rigt på blåt og rødt lys (hvilket bevirker, at øjet ser det som en svag lampe) bliver bladene vældig smukke at se på.
Et koldt hvidt lys giver færre kontraster og svagere farver. Spot giver kraftige skyggevirkninger som gør det mere dramatisk. Dette peger på en anden side af belysningen. Den giver ikke bare planten bedre mulighed for at trives, den kan også tilføre anlægget en ny dimension via skygger og brug af stærke og svage farver
Armaturet indeholder normalt de komponenter som behøves for at holde lampen i den rigtige stilling samt giver lampen den rette spænding ved start og drift. Desuden skal den have en reflektor. Reflektoren skal rette lampens lys i netop den retning man ønsker og på en måde, der giver netop den lysstyrke man vil opnå under armaturet. Det kræver en reflekterende overflade, som foldes på en måde, der kan være meget avanceret. Der findes reflektorer, som først retter strålingen mod en reflektor, der igen kaster strålerne videre til reflektor nr. 2. Ved at studere de diagrammer, som findes for armaturerne, kan du se hvordan lyset fordeles under armaturet. Så gælder det om, at vælge det armatur, som passer bedst til opgaven. Det er altså ikke nok at sikre sig de æstetiske værdier for armaturet. Man skal også sikre sig, at den spreder lyset på den bedst mulige måde.
De to figurer viser, hvordan belysningsstyrken kan variere under en lampe, hvis reflektoren byttes om til en anden. Langs kurverne er belysningsstyrken, som de angivne cifre. Det betyder, at når du ser på figuren er der 1300 lux 60 cm direkte under lampen, men går du 40 cm vandret ud, er der kun 750 lux. Fortsætter du til 60 cm er belysningen 500 lux.
Skal et armatur give den ønskede effekt, skal man:
1. Tjekke at lampen fungerer.
2. Holde lampe og reflektor fri for støv.
Det er gennemført undersøgelser, der tyder på, at en del planter bør have et par timers mørke pr. døgn. En liste med planter som tåler belysning døgnet rundt kender jeg ikke til.
Det er dyrt at installere ekstra belysning til planterne. Så dyrt, at kunden afstår fra at vælge en plantegruppe om der tilkommer en belysning. Heldigvis er den belysning som behøves i et kontor oftest tilstækkelig til at man kan finde planter som tilfredsstiller kunden. Ibland kan det række med at dreje en lampa eller sætte en spotlite på en eksisterende strømskinne.
Idag er det oftest led-spots som anvendes.
Uafhængigt af om det er kunden eller du som har anvaret for at lampen lyser, så bør du i din omsorg for planten kontrollere at der er lys i armaturet.
