Du skal kende til vandets funktion i planten og vandets kvalitet for at kunne udføre daglig og periodevis pleje og pasning af varierende indendørsbeplantning, omfattende bl.a. vanding.
Først beskrives de funktioner, som vand har i planten og hvad der kan have indflydelse på vandbehovet. Dernæst forklares hvordan vand kommer ind i planten og bevæger sig op igennem planten. Til sidst ser vi på vandkvalitet.
Du har sikkert funderet over, hvorfor dine planter har behov for så meget vand. Det er ikke mere underligt, end at du selv behøver 1-3 liter vand om dagen. Alt levende er afhængig af vand.
Uden vand - ikke noget liv.
Frø indeholder fra et par procent op til 15 procent vand. En agurk kan indeholde 96 procent vand. Du selv består af ca. 50 % vand.
Det vand, som kommer ind i planten bliver brugt til:
- Tilvækst
- Bevægelser
- Holde plantens form
- Temperaturregulering
- Opløsningsmiddel
- Biologiske processer
For at en plante kan blive større kræves det at der dannes nye celler og/eller at cellernes volumen øges.
Nye celler dannes i specielle væv, som findes i skudspidser eller i kambier. Selve celledelingen giver ingen mærkbar forøgelse af volumen, men det er når cellernes volumen øger, at det sker noget.
Det går fint at sammenligne cellen med en fodbold. Læderet er ikke til meget hjælp, hvis der ikke kan sættes tryk på indersiden, således at bolden bliver hård. Cellevæggen er som læderet ganske utæt. Inden for cellevæggen er der en ”pose”. Det er en meget tynd film, som kaldes en membran eller plasmamembran. Den har meget specielle egenskaber. Vandmolekyler kan gå igennem den, men ikke større molekyler som salte og ioner. Inden for membranen er der en geléagtig væske, som kaldes cytoplasma. Den består af proteiner, kulhydrater, salte og vand.
Cytoplasma kan trække vand til sig gennem membranen. Når cellevæggen strækkes eller hvis dette ikke er mulig, vil trykket øge.
Trykket som hviler på cellevæggen kaldes turgortrykket. I unge celler er turgortrykket nødvendigt for at strække cellevæggen. Der bygges nye cellulosemolekyler i væggen som desuden forstærkes med fx lignin. Dermed bliver cellevæggen ganske stiv og mindsker ikke i volumen, hvis turgortrykket reduceres. Turgortrykket kan blive nul eller endda negativt. Så synker cellen sammen. Vi kan se at planten bliver slap. Unge skud bøjer og bladene hænger.
Hvis planten får vand nu, kan den hurtigt optage det og tilbagestille turgortrykket.
Går der for lang tid kan membranerne forstyrres og så kan planten dø.
Her har servicemedarbejderen et stort problem. Det vand, som du giver planten skal række indtil du kommer igen. Gør det ikke det, kommer der skader, som kan vise sig når du kommer igen eller først senere.
Der er en ganske lille del af den tilførte vandmængde, som forbliver i planten.
Snit gennem en celle. Yderst ligger cellevæggen
cellevæggen er der en membran.
Den hindrer celleindholdet (cytoplasmaet) i, at strømme ud gennem cellevæggen. Nu er der ikke noget tryk mod væggen. Vand kan komme ind i cytoplasmaet.
Der kan nu ske én af to ting.
1.Cellen er stiv og forandrer ikke eller i kun mindre grad volumen. Hermed øges trykket mod cellevæggen. Dette tryk kaldes turgortrykket.
2.Cellen er ung og fleksibel. Herefter kommer den til at øges i størrelsen. Planten vokser.
Ved høje temperaturer kan mennesker køle sig ned ved fordampning fra huden. Planterne gør på samme måde.
I afsnit om plantens opbygning så du, hvordan bladet er opbygget. Svampevævets porer er fyldt med vanddamp. Den kommer fra vand, som fordamper fra cellevæggen.
Når vanddampen trænger ud gennem spalteåbningerne kan mere vand fordampe fra væggen. Mekanismen er diffusion, hvor molekyler bevæger sig for høj mod lav koncentration, i dette tilfælde koncentrationsforskelle af vanddampe.
95% af det vand du giver til planten går ud gennem spalteåbningerne. For at få vand til at fordampe behøves varme. Det ser du, når du slukker for kogningen af kartofler. Så snart varmen reduceres, så ophører kogningen og dampen. Du har mærket det, når du er kommet op fra badet. Den fugtige hud køler, imens du tørrer.
Det samme sker med bladet. Når vandet fordamper fra cellevæggen optages der varme fra bladet, hvilket betyder at temperaturen sænkes. Det er et vilkår for at bladet kan klare sig igennem høje sommertemperaturer eller opvarmning fra lamper. Bliver planten tør før du kommer, ser du de svedne blade.
Snit gennem svampevæv. Vandet fordamper og køler væggen. Bagefter går vandmolekylerne ud gennem spalteåbningerne, hvis vanddampens tryk udenfor, er lavere end inde i bladet.
Planten udfører flere bevægelser:
Vender bladene mod lyset (Fototropisme)
Får toppen op og roden ned (Geotropisme)
Klatreplanter bøjer sig mod den side som berøres (Haptotropisme)
Blomster åbner og lukker sig efter lyset (Fotonasti)
Blomster åbner og lukker sig efter temperaturen (Termonasti)
En let berøring får småbladene til at rulle sig sammen hos Mimosa pudica (Seismonasti)
Alle bevægelser kommer af, at turgortrykket forandres i celler og som er nødvendigt for at forandre retning på plantedelen
Vand er et udmærket opløsningsmiddel. Vandmolekylerne lægger sig rundt om ionerne og molekylerne. Dermed bliver de svævende i opløsningen og kan transporteres rundt i planten efter behov.
De fleste biologiske processer forbruger vand. Det er ikke mange vandmolekyler som behøves, men uden dem stopper processen.
I friske planter er vandindholdet højt. Ofte 70-95 % for urteagtige planter og noget lavere for vedagtige.
I frø skal vandindholdet være lavt, hvis de skal bevare spireevnen
Der er ikke noget enkelt svar på dette spørgsmål. Det afhænger af:
Luftfugtighed: Ved 100% relativ luftfugtighed har planten ikke behov for vand. Jo mere tør luften er, desto mere vand kan planten udnytte.
Plantestørrelse: Jo flere blade desto mere vand kan planten fordampe.
Plantetype: Planter som i naturen findes på tørre steder, kan ikke bruge lige så meget vand, som planter fra fugtige og skyggefulde voksesteder.
Vind: Træk eller direkte vind fører vanddamp væk fra bladet. Dette forandrer mikroklimaet og øger vandforbruget.
Placering: En plante som står i direkte sol behøver meget vand for at blive kølet ned. Skal planten vokse eller ikke?
Giver man planten fri adgang til vand (uden at overvande den) opnår man maksimal tilvækst. Det er ikke sikkert, at det giver den pæneste plante. Ved at være restriktiv med vand reduceres tilvæksten. Det er godt ved dårlige lysforhold, som om vinteren eller på et for mørkt sted.
Hvis planten er hærdet eller ej. En hærdet plante har ikke behov for lige så meget vand, som en, der som kommer fra fugtige forhold.
Spansk mos, Tillandsia usneuides. Planten har ingen rødder, men optager vand gennem bladene. Kræver derfor konstant fugtig luft.
Jerikos rose (Selaginella sp.) Eksempel på en plante, der har tilpasset sig til tørre områder. Før vandet er helt opbrugt, ruller den bladene ind, hvilket reducerer fordampningen. Rødderne dør. Ved næste storm løsnes planten og den ruller ud i ørkenen.
I bedste fald havner den i et fugtigere område. Så ruller den bladene ud, danner nye rødder og etablerer sig på sit nye voksested. Du kan se, at varme og tørke har dræbt de yderste blade.
Papyrus er et eksempel på en plante, der lever med rødderne i vand. Tåler ikke at tørre ud.
I ledningsstrengerne findes specialiserede celler, kaldet vedkar og trakeider. Det er et rørsystem i planten, en sammenhængende vandstreng der går fra rodspids til yderste bladkant . I dette kan vandet altså strømme fra roden og videre op til bladets svampevæv.
Der er stor modstand mod vandets bevægelse i træet. Derfor mener man, at det er nødvendigt med omkring 2,2 MPa tryk (22 atmosfærer) for at det er muligt, at få vandet op til toppen. Skal vandet pumpes op til 130 meters højde, vil det kræve at der er en pumpe, som giver et tryk på ca. 2,2 MPa (22 atmosfærer). I det almindelige vandsystem i hus er trykket 0,4-0,7 MPa.
Ingen har set noget lign
ende eller målt et tilsvarende tryk i planter. Fandtes et tilsvarende tryk i træerne ville det være farligt at fælde og beskære træer og buske.
Derimod ser vi, at planter kan bløde, når vi beskærer dem. Det skær især om foråret eller efter at meget tørre planter har fået vand. Det er roden som trykker vandet op gennem ledningsstrenges vedkar, det der kaldes veddet i en træstamme.
Dette rodtryk gør det muligt at tappe saft fra fx løn og birk.
Vil du vide mere om, hvordan man tapper saft af træerne: http://www.cybis.se/craft/birch/tappning.htm
Når vi pumper vand med en gårdpumpe benytter vi os af vakuum. Med en vakuumpumpe kan menneskene løfte en vandsøjle på ca. 7 meter før den slipper og ramler ned.
I planten er det en sammenhængende vandsøjle, som kan blive 130 meter høj. Dette skyldes, at vandmolekylerne hænger sammen og fæstner sig på væggen på en anden måde end i et jernrør.
Vandmolekylerne hænger sammen fordi de er elektrisk ladede. Kommer de i nærheden af et materiale, som er ladet, så sætter de sig fast her. De kan sidde vældig fast. Det lægger du mærke til når, du tager vasketøjet ud efter centrifugeringen. Selv om du har brugt 12 eller 1400 omdrejninger/minut, så er det stadig vand tilbage i tøjet.
Den tørre luft trækker vandmolekylerne fra tøjet og den trækker vandmolekyler ud af bladet.
Det er nødvendigt med kraft og energi til dette. Den findes i luftfugtigheden. Hvor stor kraft fremgår, hvis man sammenligner luftfugtigheden med vandets damptryk i luften.
Hvis der ikke er et eneste vandmolekyle i luften, er luftfugtigheden naturligvis 0%.
Når der ikke er plads til flere vandmolekyler er luftfugtigheden 100%. Forsøger vi, at få mere vand i luften øges damptrykket og vi får en damp, der kan udrette noget fx trække et tog.
Har vi mindre vand end hvad der behøves for at få 100% luftfugtighed, er damptrykket negativt! Du skal presse luften sammen for at få 100% luftfugtighed. At det forholder sig sådan, kan du se, når du udlufter en kompressortank. Det kommer helt sikkert vand ud, men der har ikke været vand i nærheden af kompressoren. Vandet blev dannet under sammenpresningen i beholderen.
50% luftfugtighed er ikke usædvanligt i et kontorlokale.
Bemærk, at temperaturen ikke har været nævnt med et ord. Det er vandets damptryk, som bestemmer hvor stor kraft, der skal til for at trække vandmolekyler til sig. Her er forklaringen på, at vasketøjet tørrer godt om vinteren. Det kan tørke lige så hurtigt en vinterdag som på en sommerdag!
Denne enorme kraft trækker vandet ud af planten og trækker i vandsøjlen, som går ned gennem hele planten til roden. De tynde ”rør” i blad, stængel og rod giver stor modstand.
Når undertrykket er -150 kPa i roden stopper vandoptagelsen. Planten begynder at visne.
Drikkevand garanterer, at det ikke skader menneskene, men det siger ingenting om, at det er godt for planter.
Højt kalkindhold kan give problemer med næringsbalancen, fordi det carbonat, der er bundet med kalken, går i forbindelse med brintioner i vandet. Dermed falder koncentrationen af brintioner, hvilket betyder at pH-værdien stiger, Jo færre frie brintioner, des højere pH-værdi. Se herom i afsnit 9.
Mange steder i Danmark er pHværdien mellem 7 og 8 og dermed faktisk ikke egnet som vand til planter. Man kan sænke pH-værdien med svovlsyre, men i praksis kan det være svært at gøre det nøjagtigt, fordi vi vander med det vand, der findes lokalt forskellige steder.
Natrium i større mængder tolereres kun af strandplanter. Natrium kan komme i drikkevandet ved ionbytning.
Fluor findes i grundvandet nogle steder i landet. Fluor kan svide bladspidsen på enkimbladede planter.
Indeholdsdeklaration på en vandflaske
Hvis du ikke tror, at der findes et undertryk i planter som befinder sig i tør luft, kan du stå tidligt op en sommermorgen.
Følg anvisningen i billedteksten.
Billede 1: Vælg et træ med en kraftig stamme og rigtig meget grønt i toppen. Sæt to korte søm med stort hoved på hver sin side af stammen. Om morgenen før solen står op, kan du måle stammens tykkelse.
Bilde 2: Hvis det nu bliver en fin sommerdag med sol og en let vind, skal du gentage målingen kl. 14. Så vil du opdage, at stammen er tyndere, takket være undertrykket i træet. Se pilen